Højtryksafvanding af gylle fra 5 biogasanlæg og frisk gylle
Formålet med projektet er at undersøge forskellige typer af udrådnet gylle samt frisk gylles afvandingsegenskaber ved afvandingstryk fra ca. 100 bar op til det tryk der er muligt at opnå i forsøgsafvanderen.
Forsøget skal belyse om det er muligt at udlede parametre ved gyllen hvorved gyllens afvandingsegenskaber kan beskrives samt hvilken kapacitet og hvor høj tørstof procent det er muligt at opnå i den opbyggede højtryksafvander. Der gennemført afvanding af gylle fra 4 biogas anlæg. Det har vist sig at det er muligt at afvande gylle til ca. 50-60% tørstof. Der er udført mange forsøg på at identificere karakteriserende parametre for gylle. Det er ikke lykkedes. Gylles afvandingsegenskaber varierer meget. En type gylle der en dag kan afvandes til 58% tørstof kan det eksempelvis kun være muligt at afvande til 51% tørstof 2 dage senere. Det er muligt at separere 20-30% af tørstoffet i gylle i den afvandede fraktion ved hjælp af den afprøvede afvandingsmaskinen når gyllen afvandes til 50% tørstof. I dette tørstof findes 30-45% gyllen kulstof og dermed brændværdi. Hvis der tilbageholdes mere tørstof er det ikke muligt at opnå høje tørstofprocenter idet gyllens tørstof så minder meget om slam. Ved afvanding af gylle findes 2-10% af gyllens ammonium i den afvandede fraktion og 90-98% i den våde fraktion. Ved afvanding af gylle findes 2-10% af gyllens kalium i den afvandede fraktion og 90-98% i den våde fraktion. Ved afvanding af gylle findes 20-40% af gyllens fosfor i den afvandede fraktion og 60-80% i den våde fraktion. Gylle optræder som en tixotrop væske, hvilket medfører at jo højere tryk der skal afvandes ved jo langsommere skal trykket opbygges. Frisk gylle kan afvandes til 25-35% ved tryk på 5-15 MPA. Det er muligt at fremstille an afvander der kan afvande gylle til et tørstofindhold på 50-54% og en kapacitet på 100-300 kg tørstof svarende til ca. 0,5-1,5 MW brændsel
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) | ||
DB lab. | ||
KRÜGER A/S |
Kontakt
Stationsvej 4
DK-4621 Gadstrup, Denmark
Roer Pedersen, Jan ; Projektleder: Koch, Thomas , 46191554, tke@cybernet.dk
Øvr. Partnere: Aalborg Universitet. Institut for Vand, Jord og Miljø; DB lab.; Krüger A/S