Ensilering af skovflis

Lagring af træflis efter de hidtil anvendte metoder kan medføre uhensigtsmæssige forhold såsom dannelse af mikroflora, der kan give allergiske reaktioner hos personer, som ved håndtering kommer i berøring med flis - nedbrydning af tørstofindholdet, som medfører forringelse af brændværdien - og omfordeling af fugt i flisstakken, som resulterer i uensartede leverancekvaliteter.

Projektbeskrivelse
Projektets formål er at undersøge og påpege praktiske muligheder for minimering af disse forhold gennem en teoretisk og en praktisk projektdel. I den teoretiske del redegøres derfor, under hvilke omstændigheder skovflis anses for egnet til konservering ved lufttæt opbevaring. Dette kan sammenlignes med ensileringsmetoder anvendt til konservering af dyrefoder. I den paraktiske del opbygges der i september måned 1997 ialt 4 stakke med træflis fra sommertørret rødgran, fra grønflis af rødgran og fra frisk flis af rødgran-helstammer. Den ene bliver en referencestak, der opbevares efter de sædvanlige principper. Under lagringen måles temperaturen i stakkene, hvilket giver et godt indblik i den biologiske aktivitet. Efter lagringen analyseres der for de sædvanlige brændselskvalitetsparametre samt for ensileringsparametre og sporetal. Under afbrænding af flisen undersøges om de håndterings- og forbrændingsmæssige egenskaber adskiller sig fra almindeligt lagret skovflis. Ud over forsøgsresultaterne vil slutrapporten også belyse de økonomiske konsekvenser ved praktisk anvendelse af konserveringsmetoden

Key figures

Periode:
1997 - 1998
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,12 mio.
Støttebeløb:
0,75 mio.
Støtteprocent:
86 %
Projektbudget:
0,87 mio.

Kategori

Oprindelig title
Ensilering af skovflis
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1383/97-0012

Deltagere

Tech-wise A/S (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Ravn Schmidt, Erik
Adresse
Elsamprojekt A/S
Kraftværksvej 53
DK-7000 Fredericia, Denmark
Ravn Schmidt, Erik (senioring.), 79233333, ers@elsamprojekt.dk
Øvr. Partnere: Hedeselskabet; Forskningscentret for Skov og Landskab; Forsøgscenter Foulum; Sveriges Lantbruksuniversitet