Ansøgninger for over 762 mio. kr. til nye grønne energiprojekter

EUDP 2023-I
2023-I

Der er igen rift om midlerne til grøn energiteknologi. Ved årets første ansøgningsfrist d. 3. marts har EUDP modtaget 71 ansøgninger om tilskud til nye energiprojekter. Der er i alt søgt om 762,7 mio. kr.

Foreløbigt er der udbudt 182,4 mio. kr. i EUDP’s første ansøgningsrunde i 2023. Med ansøgninger for over 762 mio. kr. er der altså søgt om mere end fire gange puljens størrelse. Den endelige økonomiske ramme for ansøgningsrunden bliver dog først fastsat, når Finansloven 2023 vedtages. 

I oversigten nedenfor ses det, hvordan den ansøgte støtte umiddelbart fordeler sig på EUDP’s fokusområder. Som det fremgår, ligger en stor del af rundens ansøgninger inden for fokusområderne ”Mere grøn el – og til flere formål” og ”Energieffektivisering” – en stor del af støtten søges desuden inden for området ”Tung transport og Power-to-X i stor skala”.

Fokusområde

Antal ansøgninger

Ansøgt tilskudsbeløb

1. Mere grøn el – og til flere formål

16

            146.155.363 kr.

2. Energieffektivisering

16

               94.069.531 kr.

3. Persontransport og let varetransport

2

               49.151.333 kr.

4. Tung transport og Power-to-X i stor skala

7

            162.556.332 kr.

5. Varme og varmelagring

8

               94.851.658 kr.

6. Grøn procesenergi

5

               79.367.063 kr.

7. Fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering

9

               72.688.872 kr.

8. CO2-fangst, -lagring og -udnyttelse

7

               63.324.857 kr.

9. Andet

1

                     500.518 kr.

Ansøgningerne modtaget d. 3. marts vil i den kommende tid blive bedømt og indstillet til EUDP’s uafhængige bestyrelse, der i juni vil beslutte, hvilke projekter, der skal modtage tilskud til udviklingen af ny innovativ energiteknologi.

EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med demonstration af nye, grønne energiteknologier. Siden programmets etablering i 2007 har EUDP givet tilskud til mere end 1000 innovative projekter med over 6,2 mia. kr.  Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks klimamål. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte EUDP-sekretariatet, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for at søge om tilskud. Du kan finde sekretariatets kontaktoplysninger og blive klogere på vores respektive fagområder her.

Kontakt

Claus Meineche

Claus Meineche

Sekretariatschef

+45 33 92 77 93

Amanda Videbæk Laasholdt

Amanda Videbæk Laasholdt

Kommunikation

+45 33 95 09 71