EUDP indkalder: Søg om tilskud til nye energiprojekter

Indkaldelse
Indkaldelse 2023-I

Foto: Coloubox

Skal jeres energiteknologiske projekt have tilskud fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – så er det nu, der skal søges. Frist for ansøgere er d. 3. marts 2023 kl. 12:00.

Virksomheder og forskere, der vil udvikle og demonstrere innovative grønne energiprojekter, kan nu søge om tilskud gennem Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

EUDP giver tilskud til innovative projekter, som bidrager til at indfri Danmarks politiske målsætninger inden for energi og klima samt til at skabe danske arbejdspladser og eksport af energiteknologi.

I EUDP’s bestyrelse glæder vi os til en ny runde, der forhåbentligt byder på mange perspektivrige ansøgninger – så vi endnu engang kan være med til at igangsætte en masse betydningsfulde energiprojekter,” siger Anne Grete Holmsgaard, formand for EUDP’s bestyrelse.  

Foreløbigt udbydes der 182,4 mio. kroner – den endelige økonomiske ramme for ansøgningsrunden bliver dog først fastsat, når Finansloven 2023 vedtages. Ved endelig vedtagelse af Finansloven 2023 vil indkaldelsen blive opdateret på EUDP's hjemmeside.

Ansøgere kan være små, mellemstore og store virksomheder, vidensinstitutioner, forsyningsselskaber og andre, der arbejder med grønne energiteknologier.

Siden 2007 har programmet støttet mere end 1000 energiteknologiske projekter med i alt ca. 6 mia. kroner.

Sådan søger du

En ansøgning til EUDP består af en række bilag, som skal indsendes via ansøgningsportalen. Læs mere i indkaldelsesmaterialet under Søg tilskud.

Tidsplan for EUDP

5. januar 2023

Indkaldelse åbner

3. marts 2023 kl. 12:00

Frist for ansøgere  

Marts-maj 2023

Vurdering af ansøgninger samt partshøring

Medio juni 2023

Afgørelse om støtte

 

Tidsplan for IEA-ansøgninger

I 2023 er det igen muligt at søge om støtte til videndeling gennem projekter i regi af Det Internationale Energiagentur (IEA). Her er der igen flere ansøgningsfrister for at lette adgangen til IEA-projekter for ansøgere fra Danmark.

5. januar 2023

Indkaldelse åbner

27. januar 2023 kl. 12:00

Første frist for ansøgere  

3. marts 2023 kl. 12:00

Anden frist for ansøgere

Ultimo marts 2023

Afgørelse om støtte for første ansøgningsrunde

Medio juni 2023

Afgørelse om støtte for anden ansøgningsrunde

 

Informationsmøde

Innovationsfonden, EUDP, Energy Cluster Denmark og Erhvervsstyrelsen inviterer til online informationsmøde mandag den 30. januar 2023. Her kan du høre om programmernes fokusområder og dine muligheder for at søge offentlig medfinansiering til energiprojekter inden for forskning, udvikling, test og demonstration.

Læs mere om informationsmødet og tilmeld dig her.

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte EUDP-sekretariatet, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for at søge om tilskud. Du kan finde sekretariatets kontaktoplysninger og blive klogere på vores respektive fagområder her.

Kontakt

Claus Meineche

Claus Meineche

Sekretariatschef

+45 33 92 77 93