“Jeg har sagt til min familie, at i 2021, der går det amok”
Interview: Det er et tonstungt trofæ i milliontonsklassen, som Philip Fosbøl er på jagt efter. Lektoren fra DTU vil i flere EUDP-projekter fange, lagre og forædle CO2 fra industri, landbrug og forbrændingsanlæg, så Danmark på en gang kan blive grønnere og rigere.
”Kunne man redde klimaet på en anden måde, ville det være fint. Men det er død og pine nødvendigt, at vi gør det sådan her. For det virker,” siger Philip Fosbøl, når man spørger til hans arbejde med CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring – såkaldt CCUS, der står for carbon capture, utilisation and storage.
Som lektor ved DTU Kemiteknik har han sammen med forskerkolleger og partnere i industrien, landbruget og forsyningssektoren udviklet teknologier, der kan indfange CO2, så den ikke slipper ud i atmosfæren til skade for klimaet. I stedet er det planen, at CO2’en skal lagres i undergrunden eller omdannes til klimavenlige brændsler, plast eller andre grønne produkter, når den er fanget ind ved hjælp af nye energiteknologier.
”I Danmark mangler vi fortsat at reducere vores CO2-udledninger med flere millioner tons, hvis vi skal nå de fastsatte mål for 2030. I 2050 gælder det nulemission, hvis vi skal efterleve vores forpligtigelse til Paris-aftalen. Vi skal med andre ord have fjernet en masse CO2 fra alle dele af samfundet; og her er fangst og lagring en pragmatisk, håndgribelig teknologi som virker,” siger Philip Fosbøl.
Det fjerde barn
Seneste tiltag på CO2-jagtmarkerne er et demonstrationsanlæg, som blev sendt afsted i februar fra universitetsmatriklen i Lyngby til biogasanlægget Mølleåværket, der ligger i samme postnummer som DTU. Her skal anlægget adskille den metan og CO2, som biogassen hovedsageligt består af, så biogassen kan distribueres i naturgasnettet og CO2’en kan forædles til et produkt.
”BioCO2, som projektet hedder, omtaler jeg ret konsekvent som mit fjerde barn. Jeg har tre børn derhjemme og en baby på arbejdet i form af projektet, som har et enormt potentiale i sig. Som det er med børn, tager projektet meget af min tid. Jeg har sagt til min familie, at i 2021, der går det amok. Der kommer til at være travlt på mit kontor,” siger Philip Fosbøl og fortsætter:
”Lige om lidt går det globale spil om at vinde markedet for CO2-teknologier grassat, og derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark er med allerforrest. I al beskedenhed må jeg sige, at vi i projektet ser på noget, ingen andre har gjort før, og potentialet er stort inden for en række parametre,” siger Philip Fosbøl.
Op til 45 procents reduktion
Ifølge ham er den tætte dialog mellem universitetsforskere og praktikere i virksomheder og forsyningsselskaber afgørende for fælles, innovativ succes. I BioCO2 udgøres makkerskabet udover Fosbøls team også af Union Engineering og Dansk Gasteknisk Center. Går projektet, som det skal, vil virksomheder, der implementerer CO2-fangstanlægget, kunne reducere deres energiforbrug med op til 45 procent, fortæller Philip Fosbøl.
”Alle parter har en dybtfølt interesse for, at resultaterne kan forbedre markedsværdien, og at teknologibidraget til det danske samfund skal flyttes fremad. Efter endt test i Lyngby ved det biogasanlæg, vi arbejder med nu, flytter vi vores anlæg til et fynsk gårdanlæg og til Amager Bakke – forbrændingen med skibakke på toppen, som mange nok kender. Desuden vil vi senere forsøge at tilkoble det til Aalborg Portlands produktion, hvis alt går efter planen,” fortæller Philip Fosbøl.
Ikke flere penge, men bedre teknologi
I 2021 er CO2-fangst og -lagring i stigende grad kommet i offentlighedens søgelys som en teknologi, der kan gøre en positiv forskel for den grønne omstilling. Microsoft-stifter Bill Gates fremhæver opskalering af teknologien i sin seneste bog, Tesla- og rumfartsentreprenøren Elon Musk har doneret 100 mio. dollar til forskning og udvikling i området og i Klimarådets statusrapport for 2021 peges der på behovet for en national strategi for CCS.
”Selvfølgelig er det godt, at flere får øjnene op for, at det her er vigtigt. Men det vigtigste er ikke bare flere penge eller bevågenhed. Det vigtigste er ny teknologi og tid. Vi skal hurtigst muligt have bedre teknologier til CCS, som kan implementeres der, hvor der udledes mest CO2. Det her kan både blive en gevinst for klimaet og for vores velfærdsstat,” fortæller Philip Fosbøl.
Ifølge ham vil det især være arbejdspladser som ingeniør- og konstruktionsjobs, der skabes ved etableringen af de nye anlæg. Når de efterfølgende er i drift, fx i industrivirksomheder, er der operatørjobs og arbejdspladser i ressourcekæden i vente.
”Det kan blive en vej a la den, vi kender fra vindindustriens succesfulde vækst, men det skal gå stærkt. Ellers ryger succesen til udlandet, fx til Norge, hvor de også har fart på, når det gælder CCS. Man holdt heller ikke op med at udvikle på vindmøllerne i 1990’erne, fordi de var store. Det samme gælder for CCS-teknologi. Nu har vi snart demonstreret, at vores anlæg er klar til kommercialisering, så det er enormt vigtigt, at vi ikke går i stå, men at vi skruer op for tempoet, så vi bliver først og bedst i Danmark,” slutter Philip Fosbøl.
CCS er den engelske forkortelse for Carbon Capture and Storage, som kan oversættes til fangst og lagring af CO2.
Teknologien har eksisteret i over 40 år og fungerer ved delvist at efterligne Jordens egen CO2-cyklus. Her udveksles CO2 hele tiden mellem atmosfæren, havet, undergrunden og levende organismer.
En meget stor del af Jordens CO2 befinder sig i undergrunden. Under naturlige omstændigheder sendes der kun lidt ad gangen ud i atmosfæren, for eksempel ved vulkanudbrud.
Afbrænding af fossile brændsler som olie, kul og gas har imidlertid forstyrret dette naturlige kredsløb, fordi meget store mængder CO2 er blevet sendt ud i atmosfæren på kort tid.
CCS virker ved at indfange noget af denne overskydende CO2 og sende den tilbage i undergrunden, så balancen i CO2-kredsløbet på sigt kan genoprettes.