Om Green Labs DK

Green Labs DK består af tilskud til testfaciliteter i stor skala til demonstration af ny energiteknologi. Det er en offentlig tilskudsordning, der har til formål at skabe testfaciliteter i international klasse.

Det overordnede formål med Green Labs DK er at understøtte de energipolitiske målsætninger. Green Labs DK blev etableret i 2009 for at supplere det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Formålet med Green Labs DK er at lukke et hul i den danske innovationskæde med henblik på at skabe bedre rammer for etablering af faciliteter til at demonstrere og teste klimateknologier i stor skala og under realistiske omstændigheder.

Green Labs DK

Green Labs DK indkalder ansøgninger om støtte til etablering af faciliteter til at demonstrere og teste klimateknologier i stor skala og under realistiske omstændigheder. Ansøgningsfristen er den 2. september 2024 kl. 12:00.

For at sikre og understøtte de danske virksomheders førende position inden for udviklingen af klimateknologier, er der behov for, at de nye teknologier kan testes i stor skala og hos virkelige aktører, f.eks. forbrugere, forsyninger og producenter. Ligeledes er der behov for bedre muligheder for at teste datadrevne klimateknologier.

Etableringen af nye storskala og virkelighedsnære testfaciliteter skal bidrage til, at virksomhederne kan validere, om de nye teknologier virker i forhold til behov og adfærd for at få de bedste forudsætninger for afsætning til gavn for dansk vækst og beskæftigelse.

Infomøde online

Ansøgninger til Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Green Labs DK skal indsendes via Energistyrelsens ansøgningsportal. Ansøgningen består af en række bilag, som du finder under den enkelte indkaldelse.

Lovgrundlaget for Green Labs DK

Lovgrundlaget for Green Labs DK er det samme som for det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), nemlig EUDP og Green Labs DK-loven. Den indeholder bestemmelser om Green Labs DK’s formål, organisation, tilskudsmuligheder mm.

Kontakt

Claus Meineche

Claus Meineche

Sekretariatschef

+45 33 92 77 93

Hanne Thomassen

Hanne Thomassen

Chefkonsulent

+45 33 92 67 78