AdAmmine – beholder genfyldning og doseringsteknologi

Projektet retter sig mod at færdigudvikle konceptet for genfyldning af ammoniakbeholdere til brug for reduktion i forureningen fra dieselkøretøjer, færdiggøre en ammoniakdoseringsenhed som er egnet til brug på køretøjer samt implementere begge dele i det komplette system til montering på køretøjer.

Projektet rettede sig mod at færdigudvikle konceptet for genfyldning af ammoniakbeholdere til brug for reduktion i forureningen fra dieselkøretøjer, færdiggøre en ammoniakdoseringsenhed som er egnet til brug på køretøjer samt implementere begge dele i det komplette system til montering på køretøjer
Projektbeskrivelse

Amminex Emissions Technology A/S (AET) udvikler, markedsfører og producerer hjælpesystemer til reduktion af skadelig NOx-udledning fra dieselkøretøjer. Den overordnede teknologi til reduktion af NOx er Selective Catalytic Reduction (SCR), hvor en katalysator reducere NOx til vand og kvælstof. Denne process kræver tilsætning af ammoniak til udstødningsgassen for at forløbe. Teknologien er allerede i markedet og får større og større udbredning efterhånden som lovkrav til køretøjers emmisioner strammes. Markedet er enormt de alle nyproducerede dieselkøretøjer i EU og USA indenfor de nærmeste år skal monteres med SCR system.
AET har udviklet et Ammonia Storage and Dosing system (ASDS) som kan lagre og dosere ammoniak ind i udstødningssystemet på et dieselkøretøj og fjerne NOx mere effektivt end eksisterende teknologier – specielt bykørsel.

Dette projekt retter sig mod at færdigudvikle koncepter for genfyldning af beholdere, færdiggøre en ammoniakdoseringsenhed som er egnet til brug på køretøjer samt implementere begge dele i det komplette ASDS system.

Projektet er en forlængelse af et tidligere EUDP projekt (64011-0061)

Resultater

Projektet er udført indenfor udvikling af ammoniakdosering i udstødningssystemer til dieselkøretøjer til katalytisk fjernelse af skadelige kvælstofoxider fra udstødningen. Baggrunden er at kvælstofoxider udgør en sundhedsrisiko i storbyer. Bla. overskrides grænserne for NO2 i mange europæiske storbyer med forøget forekomst af luftvejslidelser og for tidlige dødsfald. Den eksisterende teknologi - indsprøjtning af en vandig opløsning af urinstof som fordamper og dekomponerer til ammoniak i udstødningen - virker ikke umiddelbart ved bykørsel med lav udstødningstemperatur, hvilket er medvirkende årsag til de høje niveauer af kvælstofoxider i byerne. Dosering af ren ammoniak har meget bedre virkning ved bykørsel.

Projektet har rettet sig mod to aspekter af ammoniakdoseringssystemer:

1. Udvikling af en holdbar ammoniakbeholder til brug på køretøjerne samt et udskiftningskoncept og genfyldningskoncept for denne.

Igennem projektet er det lykkedes at udvikle, designe, producere og validere en beholder og en genfyldningsprocess der lever op til funktionskravene kravene på køretøjerne og som giver en levetid af beholderne der er mindst køretøjernes levetid for personbiler og har en tilfredsstillende levetid for tunge køretøjer.

2. Udvikling af en robust ammoniak doseringsenhed der lever op til standarder indenfor automobilbranchen og som kan industrialeseres til en kunkurrencedygtig pris:

Igennem projektet er det lykkedes at udvikle et prototypekoncept (control volume dosing ammonia flow manifold (CVD-AFM)) til en velfungerende enhed der lever op til funktionskravene på de fleste køretøjer. Doseringsenheden er levetidstestet og gjort indistrialiserbar ligesom der er gjort tiltag for at erstatte dyre aluminiumsdele med plastdele. Doseringsenheden er nu særdeles kunkurrencedygtig.

Amminex A/S har i juni 2016 vundet prisen som årets opfinder i Europa, læs mere her.

Amminex har i april 2018 modtaget endnu en fornem pris fra EU (1,5 mio. Euro) for udrulningen af ny teknologi oprindeligt udviklet med støtte fra EUDP. Se mere her

Key figures

Periode:
2013 - 2015
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,88 mio.
Støttebeløb:
2,35 mio.
Støtteprocent:
45 %
Projektbudget:
5,23 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64013-0208

Dokumenter

Deltagere

AMMINEX A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
AMMINEX A/S 2.35 mio. 2.88 mio.