Beregning af bruttoenergiforbrug

Først beregnes elforbruget til ventilation, apparatur og belysning, idet der tages hensyn til dagslysudnyttelsen i erhvervsbygninger. Der er taget udgangspunkt i den allerede eksisterende metode til beregning af bygningers nettovarmebehov beskrevet i SBI-anvisning 184: 'Bygningers energibehov'. I denne beregning er inkluderet internt varmetilskud fra personer, belysning og apparatur. Denne nettovarmeberegning er herefter blevet udvidet med en beregning af dels energibehovet til det varme brugsvand og dels tillæg af unyttiggjorte rørtab fra det varmeproducerende anlæg. Sidstnævnte tab beregnes ud fra tab i varmtvandsbeholder, varme- og varmtvandsrør. Varmetilskud fra fx solvarmeanlæg udregnes og bliver fratrukket varmebehovet, og det endelige beregningsresultet benævnes bruttovarmebehovet. Herefter bestemmes bruttoenergiforbruget til varme, ventilation og varmt brugsvand vha. årsnyttevirkningen for varmeanlæg. Beregningerne er for naturgas den mængde gas, der afregnes med selskaber og for el og fjernvarme er det den mængde energi, der afregnes med værket. Fordelingstab i fjernvarmenettet og ledningstab i elnettet uden for ejendommen medtages ikke i beregningen af bygningens energiforbrug. En opgørelse af miljøbelastningen fra energiforbruget målt ved den samlede CO2 produktion pr. m2 bygningsareal udregnes. CO2-udledningen beregnes ud fra det beregnede bruttoenergiforbrug til varme og el og Energistyrelsens standardtal for CO2-indhold i det anvendte brændsel og udslip ved elproduktion. Bruttoenergiforbruget beregnes for tre eksempelbygninger - et parcelhus, en administrationsbygning og et etagehus. Meddelelsen afsluttes med et bilag, der indeholder supplerende følsomhedsanalyser af de forskellige tab og tilskud, der indgår i beregningen