Beslutningsstøttesoftware baseret på digitale tvillinger for energioptimering og drift af bygninger

Centre of Energy Informatics, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet

Projektet er et skridt fremad mod etablering af digitalisering i byggesektoren og forbedring af energieffektiviteten i bygninger gennem udvikling og demonstration af en holistisk digital tvilling bygningsplatform. Den digitale tvilling kombinerer bygningsmodeller og realtidsdata for at understøtte beslutningsstøtte i hele bygningens livscyklus.

Projektbeskrivelse

Bygnings informations modellering (BIM) er driver i digitalisering af bygningssektoren. På trods af potentialet for brug af BIM til bygningers drift og styring, dækker BIM normalt blot de minimale krav og anvendes ikke nævneværdigt videre gennem bygningens drift fase og levetid, som udgør 80% af livscyklusomkostningerne for bygninger. For at sænke disse omkostninger vil dette projekt udvikle en holistisk digital tvillingeplatform, der muliggør koordineret beslutningsstøtte i hele bygningens livscyklus. Platformen erstatter den traditionelle statiske BIM med en operationel model, der kombinerer fleksible og adaptive dynamiske energimodeller og realtids bygningsdata. Brug af de udviklede værktøjer og digitale tvillinger af bygninger vil give: 1) ejere mere energieffektive bygninger, 2) facilitetsledere et værktøj til smartere styring gennem avanceret overvågning, automatisk kontinuerlig idriftsættelse og rettidig vedligeholdelsesindsats, 3) konsulenter og planlæggere en løsning, der hjælper med effektiv strategiplanlægning og optimal støtte til beslutningstagning gennem kørsel af 'Hvad hvis?' - scenarier, samt forudsige virkninger og teste kontrol- og styring regimer i virtuelt miljø. Anvendelse af de udviklede værktøjer vil blive demonstreret gennem casestudier gennemført på tre bygninger af forskellig karakter; SDU Live-Lab campusbygning OU44, Dokk 1 på Aarhus havn og en hospitalsbygning i Bergen, Norge.

Key figures

Periode:
2021 - 2024
Bevillingsår:
2021
Egen finansiering:
5,01 mio.
Støttebeløb:
6,81 mio.
Støtteprocent:
58 %
Projektbudget:
11,82 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Keywords
Bygninger og byggeri Data, digitalisering og automatisering Energieffektivisering
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64021-1009

Deltagere

Syddansk Universitet (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Syddansk Universitet 3.76 mio. 0.42 mio.
KMD A/S 2.45 mio. 3.68 mio.
COWI A/S 0.44 mio. 0.67 mio.
Affald Varme Århus 0.16 mio. 0.24 mio.

Kontakt

Kontakperson
Muhyiddine Jradi
Adresse

Campusvej 55,
5230 Odense M,
Odense, Denmark
Tlf.: 24601420