Bestemmelse af effekttab i energioptimerede apparater og systemer

Institut for Energiteknik

Der er opbygget et målesystem til kalorimetrisk effektmåling af effekter i området 1-50 W ved testtemperaturer mellem 20-70 deg. C. Formålet med målesystemet er at bidrage med en testmulighed til forskning og udvikling inden for det effektelektriske område.

Projektbeskrivelse
Projektet har til formål at udvikle nye metoder til bestemmelse af effekttab, samt konstruere og afprøve testsystemer til måling af effekttabet og temperaturfordelen i elektriske maskiner, drivsystemer og separate komponenter. Systemet for måling af effekttabet forventes at skulle anvende princippet for kalorimetrisk tabsmåling, idet dette princip er det mest nøjagtige af de p.t. tilgængelige metoder. Desuden er princippet anvendeligt for et bredt spekter af elektrisk udstyr samt andre relevante områder som f.eks. bestemmelse af effekttab i pumper o.1. mekaniske konstruktioner. Temperaturfordelingen i komponenter/maskiner skal måles med termografisk udstyr med henblik på en senere tabsoptimering. Formålet er således at opbygge et fleksibelt testsystem, der kan anvendes til måling af effekttabet og temperaturfordelingen i effektelektroniske komponenter, induktive komponenter, komplette printdesigns, elektriske motorer samt i drivsystemer med en procentvis nøjagtighed på mindre end 0,1%. Samtidig er det også vigtigt at testene kan afvikles hurtigt
Resultater

Anvendelsesområderne for målesystemerne knytter sig først og fremmest til nøjagtige måliner af effekttabet i forbindelse med passive komponenter, f.eks. spoler og transformere, effektelektroniske systemer samt eleketriske maskiner. Effekttabet i de nævnte komponenter/systemer er i mange applikationer karakteriseret ved at være meget svære at måle nøjagtigt, pga. specielle kurveformer for strøm og spænding, ulineære materialeegenskaber, små absolutte tab eller høje virkningsgrader. Hovedformålet med at gennemføre de nøjagtige målinger af effekttabet er ønsket om en verificering af tabene og de bagvedliggende tabsmekanismer. Den derved opnåede viden og tilhørende modeller er afgørende for en bedre modeldannelse, hvilket er vigtigt i forbindeles med optimering af komponenters, apparaters og systemers tabs- og energimæssige egenskaber. Dette medfører mulighed for bedre optimering af apparter og systemer med hensyn til virkningsgrader og energiforbrug. Måleprincippet er baseret på en kalorimetrisk tabsmåling, hvor tabseffekten måles som den afsatte varme inden for et referenceområde. Det udviklede koncept er desuden karakteriseret ved at være fleksibelt, således at der kan anvendes forskellige målemetoder, ligesom systemerne indeholder en avanceret styring af temperaturen i testrummet. Systemet er designet med en avanceret kontrol af temperaturgradienten over kontrolvolumen, således at den afsatte effekt udelukkende optages i en meget nøjagtig målekreds. Samtidig er systemet sikret en høj nøjagtighed, da driftspunktet for målekredsen er optimeret i forhold til den målte effekt. Gennem de hidtil udført målinger er systemets nøjagtighed blevet bestemt til 59 mW i effektområdet mellem 1 og 10 W ved en testtemperatur på 30 deg. C. De udførte målinger indikerer også, at usikkerheden stiger op til 180 mW ved målinger i effektområdet 10 W til 50 W ved en testtemperatur på 30 grader C. Imidlertid er de udførte målinger i dette område samt ved andre temperaturer stadig sparsomme, og yderligere målinger vil blive foretaget for at udbygge kendskabet til usikkerheden for måleopstillingen i dette effektområde. Indtil videre indikerer målingerne et offset på 60 mW i effektområdet 1-10 W, hvilket vil indebære en usikkerhed på #+-# 30 mW. Der vil løbende blive foretaget målinger med systemet for at udbygge kendskabet til nøjagtigheden. Ligelededes vil systemet også pågå en løbende vedligeholdelse og opdatering

Key figures

Periode:
1997 - 2000
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
2,15 mio.
Støttebeløb:
2,00 mio.
Støtteprocent:
48 %
Projektbudget:
4,15 mio.

Kategori

Oprindelig title
Udvikling af nøjagtig metode til bestemmelse af effekttab i energioptimerede apparater og systemer
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1253/97-0009

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
BANG & OLUFSEN A/S
GRUNDFOS A/S
Danfoss A/S
ABB A/S

Kontakt

Kontakperson
Pedersen, John K.
Adresse
Aalborg Universitet. Institut for Energiteknik
Pontoppidanstræde 101
DK-9220 Aalborg Øst, Denmark
Pedersen, John K. (lektor), 96359240, inst_sekr@iet.auc.dk
Øvr. Partnere: Bang og Olufsen A/S; Grundfos A/S; Danfoss A/S; ABB Motors A/S