CO2-transport og -lagring direkte fra skib

CTS har til formål at tilbyde en langsigtet løsning for offshore CO2-lagring i Danmark ved at anvende eksisterende udtømte olie/gas-felter i den danske del af Nordsøen (DNS) samt saline
akviferer på både dybt og lavt vand. Vores koncept øger kapaciteten for CO2-lagring i Danmark ved at udnytte potentialet i de udtømte kalkfelter, hvor platformen muligvis ikke bevares efter produktionsophør. Vi undersøger muligheden for at injicere CO2 direkte fra skib i eksisterende felter som Roar, Gorm og Kraka, med en ekstra lagringskapacitet på +100 MtCO2, og vi sammenligner med kapaciteten i saline akviferer i DNS, kortlagt af GEUS. Vi ønsker ligeledes at demonstrere potentialet for genbrug af eksisterende brønde til intermitterende injektion af CO2 i udtømte felter. Disse aktiviteter vil blive udført af DTU og WellPerform sammen med vores CTSpartnere over de næste to år, med årtiers data og ekspertviden venligst stillet til rådighed af DUC operatør TotalEnergies.

Projektbeskrivelse

Hovedmålet med CTS er at demonstrere den teknisk-økonomiske anvendelighed af direkte CO2-injektion fra skibe til offshore geologiske opbevaringssteder (eller 'lagre'), for at åbne op for yderligere CCS-potentiale ved at øge fleksibilitet og alsidighed i CCS-værdikæden, reducere omkostninger og demonstrere opbevaringspotentiale i de fire definerede regioner: Nordsøen, Sortehavet, Østersøen og den atlantiske kyst i Portugal. Projektet vil bidrage til at fremskynde udviklingen af CCS inden for det europæiske fællesskab og gøre det muligt for industrien at nå målene for CCS, som blev præsenteret af EU-Kommissionen den 16. marts som en del af Netto-Nul Industri-loven. Når projektet er afsluttet, forventes det at der er udviklet solide teknisk-økonomiske scenarier, skabt engagement fra forskellige interessenter inden for fangst, transport og lagring i de relevante regioner og forberedt et grundlag for hele CCS-værdikæden, herunder direkte injektion fra skib som et gyldigt teknisk og økonomisk alternativ for de valgte områder, men også med en klar vision for de nødvendige næste skridt mod at gøre teknologien globalt anvendelig.

Projektet har opnået tilskud under det transnationale samarbejde; Clean Energy Transition Partnership (CETPartnership). Partnerskabets formål er at fremme og accelerere den grønne omstilling og understøtte implementeringen af EU’s strategiske energiteknologiplan (SET-planen). EUDP yder tilskud til de danske partnere i samarbejdet.

Det internationale projekt har til formål at undersøge de tekniske og økonomiske aspekter ved fleksibel offshore CO2- lagring via skib med fokus på fire regioner: Nordsøen, Østersøen, Sortehavet og Atlanterhavet ud for Portugals kyst. I projektet deltager otte partnere fra hhv. Norge, Portugal, Rumænien, Ukraine, Estland og Danmark. Det samlede totalbudget for hele samarbejdet er 13,9 mio. kr.

CO2-transport og -lagring direkte fra skib

 

Key figures

Periode:
2023 - 2025
Bevillingsår:
2023
Egen finansiering:
0,68 mio.
Støttebeløb:
2,77 mio.
Støtteprocent:
80 %
Projektbudget:
3,46 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Keywords
CCUS Flexibilitetsydelser
Projekttype
Internationalt - ikke IEA Udvikling
Journalnummer
640235-510595

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.10 mio. 0.23 mio.
WELLPERFORM 0.68 mio. 0.45 mio.

Kontakt

Kontakperson
Hamid Nick
Adresse

Adresse: Elektrovej 375, DK-2800 Kongens Lyngby
Tlf.: +45 9351 1497

Hjemmeside: https://offshore.dtu.dk/

Email
hamid@dtu.dk