Digitale Tvillinger for fuld-skala testbænke I vindindustrien (DIGIT-BENCH)

Vedvarende energi, deriblandt vindenergi, er nøglen til en fremtid uden fossile brændstoffer. For industrier som vindmølleproducenter og deres underleverandører, er test og validering væsentlig for at sikre, at kvaliteten af både design og produktion er høj.

Vindmøller og deres underkomponenter bliver større og større for at reducere Levelized Cost of Energy (LCoE). Dette medfører, at testudstyret ligeledes bliver større og testtiden derved bliver længere. Den uudnyttede digitalisering af store testbænke, indeholder imidlertid en væsentlig mulighed for at reducere både varigheden og omkostningerne ved eksperimentelle testkampagner. For at imødekomme det uudnyttede potentiale for digitalisering, har DIGIT-BENCH-projektet til formål at udvikle en metode til digitalisering af store testbænke, såsom HALT-testbænken hos LORC og Dual-Axis Blade Exciter-testbænken hos BLAEST Test Center. 

Projektets omfang udgør første skridt imod kommerciel anvendelse af DT-teknologi og giver adgang til industriel implementering. I dette projekt vedrører omfanget af projektet den grundlæggende DT-arkitektur og anvendelse på testbænke til optimering af driften af testbænken. Omfanget giver mulighed for fremtidig udvikling og anvendelse af DT til enten hybrid- eller virtuel test. Dette udvider mulighederne for at benytte DT-teknologi yderligere, da DT kan implementeres på tværs af en lang række brancher som en del af digitaliseringsbølgen integreret i Industri 4.0. Dette åbner muligheden for at benytte DT-teknologien, der udvikles igennem dette projekt, i stor skala på tværs af industrier med en tilsvarende stor udvidelse af markedspotentialet.

DIGIT-BENCH-metoden understøtter udvikling og introduktion af større og mere driftssikre vindmøller ved at reducere testtiden med estimerede 20% ved brug af DT teknologi. Teknologien vil blive kommercialiseret af R&D-A/S. Med udgangspunkt i det allerede eksisterende kundegrundlag forventes det, at teknologien kan kommercialiseres både nationalt og internationalt.

Projektbeskrivelse

DIGIT-BENCH-projektet (DIGItal Twin for large-scale test BENCHes for the wind industry) til formål at udvikle en metode til digitalisering af store testbænke. DIGIT-BENCH udnytter paradigmet Digital Twin (DT), hvilket betyder, at metoden baseres på en digital kopi af både testbænken og Device Under Test (DUT), som løbende opdateres med data fra Internet-Of-Things (IoT) sensorer og aktuatorer. Målet med digitaliseringen er at gøre det muligt for testbænkoperatøren at i) udføre testprøver virtuelt, ii) erstatte nogle fysiske eksperimenter med virtuelle eksperimenter og iiI) forbedre vedligeholdelsen. 

DIGIT-BENCH-metoden vil blive udviklet i et samarbejde mellem R&D Test Systems, AU-CAE og AU-ECE. DIGIT BENCH vil blive demonstreret på LORC. De specifikke målsætninger for DIGIT-BENCH:

  • Demonstrere en fuldt digitaliseret arbejdsmetode til drift og vedligeholdelse af store testbænke, der bruges i vindindustrien (f.eks. til nacelle- eller vingetest).
  • Test af software, der implementerer en sådan metode og som bygger på en DT af testbænken inkl. DUT. Testen sker ved hjælp af to mindre testbænke, som er installeret på AU-CAE.
  • Demonstrere DIGIT-BENCH-metoden, dvs. skabelse af en DT samt brug af den digitale arbejdsmetode på den store HALT testbænk hos LORC. 
  • Etablere teknologiske udviklingsplaner for DIGIT-BENCH-metoden i forbindelse med store testbænke i vindindustrien, med henblik på fremtidig kommercialisering.
  • Formidle projektresultater til relevante interessenter.

Key figures

Periode:
2023 - 2025
Bevillingsår:
2022
Egen finansiering:
8,94 mio.
Støttebeløb:
11,25 mio.
Støtteprocent:
56 %
Projektbudget:
20,20 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Udvikling Demonstration
Journalnummer
640222-497272

Deltagere

R&D Test Systems A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
R&D Test Systems A/S 4.57 mio. 6.85 mio.
Aarhus Universitet 2.79 mio. 0.31 mio.
Aarhus Universitet 2.38 mio. 0.27 mio.
Lindø Offshore Renewables Center (LORC) 1.52 mio. 1.52 mio.

Kontakt

Kontakperson
Micheal Olsen
Adresse

Adresse: Sigma 3, Hinnerup, 8382
Tlf.: +45 81 10 32 00

E-mail (projektleder):  mio@rdas.dk

Hjemmeside: https://www.rd-as.com/

Email
mio@rdas.dk