Energi Effektiv Produktion af Tryksat Brint

Institut for Energikonvertering og -lagring

Formålet med projektet er at demonstrere energieffektiv fremstilling af tryksat brint ved hjælp af tryksatte fastoxidelektrolyseceller. Desuden undersøges det tekno-økonomiske potentiale i fremstillingsmetoden til stor-skala produktion af brint.

Projektbeskrivelse

Projektmålet er at teste fast oxid elektrolyse celler og stakke under højt gastryk. Hvis cellerne kan benyttes til brintfremstilling ved tryk mellem 10 og 30 bar vil det medføre en betydelig reduktion i brintproduktionsomkostningerne, da både elforbruget til brintfremstillingen og investeringsomkostningerne til pumper til tryksætning af brinten kan minimeres.

Projektet er organiseret i fire arbejdspakker (WP): I WP1 udbygges og forbedres en eksisterende enkeltcelletestopstilling så der kan testes celler ved 1 til 30 bar. I WP2 fremstilles en 1 kW stak. Stakken testes ved tryk op til 30 bar i WP3 i en eksisterende staktestopstilling der også skal udbygges og forbedres til formålet. I WP4 undersøges de kommercielle aspekter af brintfremstilling vha. tryksatte SOEC celler og stakke.

Testresultaterne vil blive anvendt til at identificere de vigtigste effekter af tryksat drift i forhold til cellernes ydeevne og holdbarhed. Dette sker med henblik på at kunne optimere celler og stakke til højtryks drift. Den kommercielle udnyttelse af projektets resultater vil blive udført af projektpartneren Haldor Topsøe A/S.

Resultater

Projektets formål er at udvikle tryksat fastoxidelektrolysecelle (SOEC) teknologi og undersøge de økonomiske aspekter vedrørende brint produktion vha. tryksatte SOEC stakke. I projektet blev en 1200 timers test gennemført med en 16 cm2 celle ved 750 °C og tryk fra 3 bar til 10 bar. Derudover blev en 1 kW SOEC stak udviklet af Haldor Topsoe A/S også testet under tryk fra 1.2 bar og op til 25 bar hos DTU Energi for at karakterisere stakkens performance som funktion af tryk. Disse data blev efterfølgende benyttet i den teknoøkonomiske vurdering af produktion af tryksat brint ved hjælp af tryksatte SOEC stakke.  Projektets resultater kan resultere i nye samarbejdsrelationer og åbne for nye markedsmuligheder inden for f.eks. on-site produktion af brint til tankstationer.

Key figures

Periode:
2014 - 2016
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
0,86 mio.
Støttebeløb:
2,88 mio.
Støtteprocent:
77 %
Projektbudget:
3,74 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
64013-0583

Dokumenter

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.49 mio. 0.28 mio.
HALDOR TOPSØE A/S 0.39 mio. 0.59 mio.