Energibesparelse ved pløjning

Pløjning er basis for al kultivering (jordbearbejdning) af landbrugsjord. Pløjningens metode og nødvendighed, og alternative jordbearbejdningsmetoder i relation til jordbiologi, er under intensiv vurdering i den jordbrugstekniske forskning overalt i verden, men det er vurderingen, at pløjning (vending af jord) i de kommende årtier fortsat vil være den væsentligste jordbearbejdningsproces. Det årlige energiforbrug ved traktorkørsel på landbrugsjord i Danmark er opgjort til ca. 316 mio. l dieselolie svarende til ca. 3160 GWh. Heraf skønnes 25% eller ca. 800 GWh at medgå til pløjning. Nyligt afsluttede undersøgelser på Danmarks JordbrugsForskning, Bygholm har vist, at energiforbruget ved selve pløjningen udgør ca. 2/3 af det samlede nødvendige energiforbrug (for at holde traktoren kørende og gennemføre pløjning). Det samlede energiforbrug i Danmark ved selve pløjearbejdet kan således vurderes til ca. 500 GWh. Energiforbruget ved selve pløjningen fordeles på to væsentlige hovedelementer. 1) Den til jordens brydning nødvendige kraft. 2) Friktion mellem jord og plovens forskellige dele. En nøje viden om energiforbrugets fordeling på ovennævnte to hovedelementer, og disse hovedelementers parametres indflydelse på energiforbruget i afhængighed af jordforhold, er essentiel for at kunne opstille designkriterier for konstruktion, materialevalg og pløjeteknik for optimering af energiforbruget ved pløjning