Energieffektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i boliger

Projektet har som målsætning at foreslå mere energieffektive og miljørigtige løsninger til anlæg for produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger og fremme anvendelse af sådanne systemer.

Projektbeskrivelse
Det formodes at produktion og fordeling af varmt brugsvand i bygninger vil udgøre en uhensigtsmæssig stor andel af de kommende energirammer. Projektets formål er derfor på baggrund af en analyse af eksisterende forhold at foreslå mere energieffektive og miljørigtige løsninger. Der gennemføres målinger og analyser på 10-12 nyligt opførte boliger (etageboliger, rækkehuse, tæt/lavt byggeri). Efter en analyse af de eksisterende forhold udarbejdes forslag til en mere energieffektiv varmtvandsproduktion og fordeling af varmt brugsvand_ Metoder til at reducere varmetabet fra varmtvandsproduktion og fordeling analyseres, herunder nye ledningstyper (samisolerede rør, koncentriske rør), der forventes at kunne reducere varmetabene med op til 40%. Energiramme og miljøforhold ved forskellige løsningsforslag sammenlignes. Ud over betydningen af at reducere varmetabene inde i bygningen, så vil opretholdelse af en lav returtemperatur fra varmtvandssystemet have stor betydning for fjernvarmenettets varmetab, i de tilfælde, hvor der er tale om fjernvarmeopvarmede bygninger. Løsningsforslag og resultater formidles til lovgivere, boligselskaber og andre bygningsejere. Resultaterne vil få betydning ikke kun for fremtidige bygninger, men også ved renoveringsprojekter i eksisterende bygninger
Resultater

På baggrund af projektets resultater - såvel de konkrete måleresultater med tilknyttede beregninger og analyser som de kvalitative observationer, registreringer og erfaringer gjort i forbindelse med den praktiske gennemførelse af målingerne - fremhæves følgende anbefalinger. - Når det gælder større ejendomme som for eksempel boliger og kontorbyggeri, anbefales det, at de tekniske installationer forsynes med det nødvendige og tilstrækkelige antal (bi)målere til, at det er muligt at adskille og dokumentere energiforbruget til henholdsvis varmt brugsvand, rumopvarmning og ventilation. Sikker viden om størrelsen af de enkelte forbrug er en forudsætning for at kunne vurdere potentialet for energi-besparelser. Kun i et fåtal af bygningerne, som er undersøgt i dette projekt, var der på forhånd monteret bi-måler på det varme brugsvand. - Ved nybyggeri og ved renovering anbefales det, at der foretages en nøje planlægning af placering og forde-ling af tapsteder for varmt brugsvand i forhold til placeringen af varmtvandsbeholder/veksler. Ligeledes bør nødvendigheden af en cirkulationsledning eller etablering af eltracing - Hvad angår kontorbyggeri, anbefales det, at overveje muligheden for at etablere decentral varmtvandspro-duktion (med el) frem for en traditionel løsning med cirkulationsledninger. Selvom elforbruget vægtes med en faktor - For etageboliger er tendensen, at det skal være muligt at måle forbruget i hver enkelt boligenhed. Det anbe-fales, at der foretages en afvejning af løsninger med en fjernvarmeunit i hver boligenhed i forhold til tradi-tionelle former for forsyning og måling af forbruget til varmt vand og varme (radiatormålere). - Det anbefales, at det overvejes at anvende nye udformninger af cirkulationsledninger, fx koncentriske rør-i-rør eller twinrør. Desuden kan det overvejes at anvende præfabrikerede stigstrenge i forbindelse med større renoveringer. Regler for skjulte samlinger og rørgennemføringer herunder brandkrav må tages i betragtning. - Det anbefales, at der foretages en nærmere analyse af, hvor stor en andel af et varmtvandssystems varme-tab, der rent faktisk kan udnyttes i en bygning. Projektets resultater udnyttes allerede af Alectia og andre ingeniørfirmaer ved renovering af varmtvandsinstal-lationer. Det er foreslået i rapporten at udnyttelsen af ledningernes varmetab gøres til genstand for et nyt forskningsprojekt. Indledende analyser er allerede foretaget, der understøtter behovet for en nærmere analyse

Key figures

Periode:
2005 - 2009
Bevillingsår:
2005
Egen finansiering:
0,53 mio.
Støttebeløb:
1,92 mio.
Støtteprocent:
78 %
Projektbudget:
2,45 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energieffektiv produktion og fordeling af varmt brugsvand i boliger set i lyset af EU's bygningsdirektiv og kommende nationale krav til bygningers energiforbrug
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
33031-0055

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej)
ALECTIA A/S

Kontakt

Kontakperson
Bøhm, Benny
Adresse
DTU Mekanik
Niels Koppels Alle, Bygning 402
DK-2800 Kgs. Lyngby, Denmark
www.mek.dtu.dk
Bøhm, Benny (Dr. Techn.) , 45254024, bb@mek.dtu.dk
Øvr. Partnere: Birch og Krogboe A/S; Statens Byggeforsknings Inst.