Energieffektive UV-lysdioder til den globale hærdningsindustri

Formålet er at udvikle og demonstrere intelligent UV LED-armaturer til særdeles energieffektiv industrielle hærdningsprocesser og efterfølgende udskiftning af den eksisterende kviksølv-baserede lampeteknologi.

Formålet var at udvikle og demonstrere intelligente UV LED-armaturer til særdeles energieffektive industrielle hærdningsprocesser og efterfølgende udskiftning af den eksisterende kviksølv-baserede lampeteknologi.
Projektbeskrivelse

Formålet er at udvikle og demonstrere intelligent UV LED-armaturer til særdeles energieffektiv industrielle hærdningsprocesser og efterfølgende udskiftning af den eksisterende kviksølv-baserede lampeteknologi. Et teknologiskifte til UV LED vil forbedre energieffektiviteten med op til 80 %, medmeget længere levetid og en mere adaptiv teknologi i form af flere bølgelængder, styrbare lysintensiteter og integration af UV-LED armaturer i eksisterende produktlinjer eller i nye områder såsom robotteknologi til 3D hærdning. Konsortiet bag projektet dækker hele innovationskæden fra grundlæggende udvikling (Othonia Curing Technology A/S og Syddansk Universitet), produktudvikling (Othonia Curing Technology A/S, Glunz & Jensen og Teknos) test hos /Teknos og OneWood) til salg (Glunz & Jensen).

Foreløbige resultater:

Se omtalen af projektet her

Resultater

Der er i test opnået en forbedring af energieffektiviteten med 75 %. Den udviklede nye teknologi er ved at blive testet hos en større Europæisk producent. Det nye produkt forventes markedsført i første kvartal 2016. Tilbagebetalingstiden ventes at blive under 3 år. Der er fortsat udfordringer med at levere den allerbedste kvalitet af hærdede overflader i hastig serieproduktion med det udviklede udstyr.

I en række industrier arbejdes der med at hærde overflader - fx i møbelindustrien, den grafiske industri eller medico-industrien. Anvendelsen af bredspektret UV-lys frembragt af kviksølvlamper er en hyppig anvendt teknologi hertil. Den medfører dog et stort strømforbrug og miljømæssige udfordringer med ozon og kviksølv.

Med fremkomsten af stadig mere effektive UV-dioder (LED), er praktiske, tekniske og økonomiske forudsætninger for et teknologiskifte til industriel hærdning undervejs. Det vil betyde – mindst – en halvering af strømforbruget, en langt mere miljøvenligproduktion samt større fleksibilitet i produktionen.

Deltagerne i projektet har udviklet, bygget og testet flere generationer hærdearmaturer baseret på UV-dioder. Armaturerne er testet hos projektdeltagerne og er p.t. under test-installation i regulære produktionslinjer hos en stor international underleverandør i møbelbranchen. De nye armaturer kan dog endnu ikke levere den fornødne styrke af UV-C lys, så i dette spektrum er det fortsat nødvendigt at supplere med konventionelle kviksølvlamper for at levere den ønskede kvalitet i overfladefinish.

Key figures

Periode:
2013 - 2015
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,21 mio.
Støttebeløb:
2,21 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
4,41 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64013-0124

Dokumenter

Deltagere

Othonia Curing Technology A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Othonia Curing Technology A/S 0.85 mio. 0.77 mio.
Glunz & Jensen Microflex 0.25 mio. 0.51 mio.
teknos 0.26 mio. 0.53 mio.
One Woods 0.12 mio. 0.11 mio.
Syddansk Universitet 0.73 mio. 0.28 mio.