Energirigtig komfort i ældre etageboliger

EUDP projektet for Ryesgade 30 viste, at det er muligt at renovere den ældre boligmasse til nutidig standard uden at gå på kompromis med arkitektoniske værdier. Dette projekt vil med inddragelse af en vifte af leverandører med nye produkter og partnere fra branchen understøtte, at de udviklede renoveringsprincipper modnes til et markedsgennembrud.

Projektets formål var at involvere forskellige markedsaktører indenfor indvendig isolering og decentral ventilation, samt at installere og dokumentere ydedygtigheden af energibesparende og komfort forbedrende produkter i forbindelse med energirenovering af ældre etagebygninger for at kunne bidrage til markedsgennembrud.
Projektbeskrivelse

Der er 600.000 etageboliger opført før 1960, og langt de fleste af disse er ikke isolerede og uden tidssvarende ventilation. Renovering og modernisering sker i forskellige omfang, enten for hele ejendommen eller lejlighed for lejlighed, ofte i forbindelse med udskiftning af lejer/ejer, og som regel uden at der tages tilstrækkelig hensyn til energibesparelser og indeklimaforhold.

Projektet her vil bidrage til, at disse aspekter i højere grad inddrages, og at den igangværende udvikling intensiveres, fokuseres og dokumenteres. Projektets formål er at udvikle moderne løsninger til energi – og indeklima-optimering af bygninger med bevaringsværdige facader, således at disse, både hvad angår komfort og energiforbrug, bringes til en standard, der ligger tæt på nybyggeriets.

Projektet bygger videre på erfaringer fra EUDP-projektet i Ryesgade 30. Erfaringerne herfra peger på, at der især for indvendig isolering og ventilation er udfordringer og udviklingsmuligheder. Derfor fokuserer projektet på disse emner. Udnyttelse af bygningsintegreret produktion af vedvarende energi vil blive inddraget. Siden Ryesgade-projektets start i 2010 er der sket en rivende udvikling på leverandørsiden inden for isolering of ventilation. Derfor er der i projektet involveret en bredere gruppe af leverandører med løsninger, der lever op til krav om renoveringsværdi, energibesparelser og indeklimaforbedringer. Som i Ryesgade-projektet indgår der også entreprenører for at sikre optimering hele vejen i kæden. Som noget nyt inddrages Dresden Universitet, som er førende inden for isolering, og som arbejder med samme problemstillinger om at optimere energibesparelse og indeklima uden at få byggetekniske problemer. I et igangværende projekt undersøges forskellige materialer til indvendig isolering i historiske bygninger. Dresden Universitet har endvidere et beregningsprogram (Delphin) til analyse af frugt- og temperaturforhold ved indvendig isolering.

Projektet er opdelt i to faser, og denne ansøgning omfatter kun støtte til fase 1. Fase 1 vil indeholde analyse, design, afprøvning og udvælgelse samt en proces, hvor det afklares, i hvilke situationer de forskellige materialer og læsningsmetoder er bedst egnede. Der testes i laboratorium og i en eller flere prøvelejeligheder, og resultaterne dokumenteres bl.a. i et showroom. Effekten på energi og indeklima vil blive prissat sammen med en vurdering af renoveringsværdi og reducerede omkostninger til vedligeholdelse fremover. Fase 2 består af en demonstration i 1:1 af de udvikledes løsninger, dels i form af renovering og energimodernisering af en hel boligejendom, dels i form af renovering og energimodernisering lejelighed for lejelighed efter en samlet plan. Støtte til fase 2 vil der blive søgt om senere. Resultaterne af fase 1 vil indgå i beslutningsgrundlaget for demonstrationsprojekterne i fase 2 og i dialogen med ejer og lejere som grundlag for deres accept af projekterne.

Resultater

Projektet havde til formål at demonstrere og dokumentere brugen af decentral ventilation og indvendig isolering i test-lejligheder. Baseret på erfaringerne opnået i dette projekt med begge teknologier har flere af projektets partnere valgt at benytte teknologierne i en stor energirenovering i Ryesgade 25. Der er opsat indvendig isolering med Kingspan i 35 lejligheder samt decentral ventilation i 42 lejligheder. Målinger dokumenterede virkeevnen af produkterne. Resultaterne fra analysen af indvendig isolering viste at der i nogle tilfælde ikkevar risiko for skimmelsvampevækst mens der var i andre. Eksterne parametre påvirker risikoen og det er vigtigt at forstå disse bedre. Driften af decentral ventilation viste sig at virke som forventet, men selve installationsprocessen kræver en del forbedringer i form af meget bedre kommunikation mellem værdikædens led.Både rådgivere, entreprenører og producenter markedsfører alle de opnåede resultater i eget regi for at skabe mersalg og nye kommercielle projekter. Universiteterne formidler den opnåede viden, så de nye ingeniører får den nyeste viden.

Nøgleaktører i projektet har fået tilsagn om støtte fra EUDP til videreudvikling af et af nøglekoncepterne i projekt 64016- 0042: Systemløsninger til behov-styring og løbende overvågning af rum-baseret ventilation i bygninger

Key figures

Periode:
2014 - 2016
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
0,94 mio.
Støttebeløb:
2,14 mio.
Støtteprocent:
69 %
Projektbudget:
3,08 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64013-0574

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.84 mio. 0.09 mio.
Dresden University 0.27 mio. 0.03 mio.
Rønby.dk 0.19 mio. 0.13 mio.
Ekolab ApS 0.21 mio. 0.14 mio.
ENEMÆRKE & PETERSEN A/S 0.22 mio. 0.22 mio.
Kingspan 0.11 mio. 0.07 mio.
Introflex 0.11 mio. 0.07 mio.
Airmaster 0.09 mio. 0.09 mio.
NILAN A/S 0.09 mio. 0.09 mio.