Fremtidens biogasanlæg - Samspil mellem gylleseparering og biogasproduktion

Projektets hovedformål har været at identificere og analysere nye koncepter for biogasfællesanlæg, der kan være mindre afhængige af biologisk affald, dvs. klare sig økonomisk overvejende ved tilførsel af gylle.

Projektbeskrivelse
Det er projektets formål at identificere nye koncepter for biogas gård og fællesanlæg, der ved integrering af egnet teknologi til forbehandling, recirkulering og gylleseparering gøres økonomisk mindre afhængige af organisk affald og samtidig kan bidrage til løsning af problematikken med overskydende næringsstoffer i husdyrgødningen. Med udgangspunkt i det traditionelle biogaskoncept gennemføres teknisk-økonomiske systemanalyser for at udpege de mest lovende nye koncepter for biogasgård og fællesanlæg. Nye interessante nøglekomponenter og delprocesser underkastes en nærmere analyse og afprøvning. Der suppleres med veterinære risikovurderinger for at sikre at systemløsningerne opfylder de krævede hygiejniske standarder. Endelig gennemføres grundige driftsøkonomiske og samfundsøkonomiske vurderinger af koncepterne. Projektet gennemføres ved følgende delopgaver 0. Projektetablering. 1. Indledende teknisk-økonomiske systemanalyser. 2. Muligheder for øget gasudbytte ved nye innovative koncepter. 3. Afprøvning af nye lovende innovative komponenter og processer. 4. Konsekvenser for gødningsanvendelsen i landbruget. 5. Veterinære risikovurderinger. 6. Drifts- og samfundsøkonomiske vurderinger af de mest lovende koncepter. Forventet resultat: Projektet understøtter en teknologiudvikling i retning af anlægskoncepter, der integrerer gylleseparering og dermed bidrager til at løse problemerne med overskydende næringsstoffer for de deltagende landmænd, og samtidig er mindre afhængige af organisk industriaffald
Resultater

Et andet formål med projektet har været at styrke de landbrugsmæssige fordele ved biogasfællesanlæggene, således at disse i videst muligt omfang kan bidrage til en økonomisk effektiv fordeling og udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen set i lyset af de skærpede krav på dette område. I projektet har der været følgende arbejdsopgaver: 1) Identifikation af teknologier til forbehandling, separering og recirkulering der kan danne grundlag for nye anlægskoncepter. 2) Formulering af nye anlægskoncepter og hvorledes disse kan indgå i en landbrugssammenhæng. 3) Formulere fuldskalasystemer og beskrive massebalancer i sammenhæng med landbrugsoplande og afsætningsmuligheder for næringsstoffer. 4) Udvikle veterinære risikomodeller til brug for vurdering af smitterisici for anlægskoncepter og gødningsomsætning. 5) Udvikle et driftsøkonomisk modelapparat til sammenlignende analyser af anlægskoncepter og under samtidig hensyntagen til de landbrugsmæssige forhold. 6) Vurdere de miljømæssige effekter og konsekvenserne for samfundsøkonomien ved anvendelse af nye anlægskoncepter. Som led i projektet er der foretaget laboratorie- og pilotforsøg i tilknytning til at identificere egnede teknologier til forbehandling, separering og recirkulering og fastlægge input-output relationer. Hovedkonklusionen for projektet er, at det ved kombination af forseparation på gårdene, efterseparation på anlægget og recirkulering af vådoxiderede og trykkogte fiberfraktioner er muligt at opnå forbedret driftsøkonomi i det samlede system set i forhold til konventionel bioforgasning. Fremgangen er dog ikke så stor, at biogasanlæggene bliver økonomisk rentable i forhold til en situation uden biogasanlæg. Der vil fortsat være behov for tilsætning af højtydende biomasser for at opnå økono-misk rentable anlæg, men anlæggene kan gøres mere robuste i forhold til svigt i leverancerne af disse biomassetyper. De nye anlægskoncepter kan give landmændene fordele specielt i relation til at løse problemerne med overskud af fosfor. De veterinære risikovurderinger viser god effekt forudsat, at de udstukne regler for transport og overførsel mellem de enkelte led i håndteringskæden overholdes. Afslutningen af projektet er blevet 3/4 år forsinket, men derudover er der kun mindre afvigelser i forhold til den oprindelige projektansøgning. Projektarbejdet er foregået i et tæt samarbejde mellem 5 institutioner og må karakteriseres som vellykket

Key figures

Periode:
2004 - 2006
Bevillingsår:
2004
Egen finansiering:
4,10 mio.
Støttebeløb:
3,00 mio.
Støtteprocent:
42 %
Projektbudget:
7,10 mio.

Kategori

Oprindelig title
Fremtidens biogasanlæg - Samspil mellem gylleseparering og biogasproduktion
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Journalnummer
33030-0018

Deltagere

Fødevareøkonomisk Institut. Jordbrugets Driftsøkonomi - KU (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Christensen, Johannes (seniorrådgiver)
Adresse
Fødevareøkonomisk Institut. Jordbrugets Driftsøkonomi - KU
Rolighedsvej 25
DK-1958 Frederiksberg C, Denmark
Christensen, Johannes (seniorrådgiver), 35286870, johannes@foi.dk
Øvr. Partnere: Danmarks JordbrugsForskning; Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning; BioCentrum - DTU; Dansk Landbrugsrådgivning