Fremtidsstrategier for mindre fjernvarmesystemer - Fase 1

Center for køle - og varmepumpeteknik

Projektets formål er at udvikle fremtidssikre investeringsstrategier som integrerer varmeproduktion, distribution og slutbrugere på en ny holistisk fremgangsmåde. Dette vil medføre nye udvikling af nye koncepter og produkter, som demonstreres i den efterfølgende fase 2. Overordnet set, vil projektet føre til øget energieffektivitet i fjernvarmesystemer og reducere fjernvarmepriserne for små og store tjernvarmesystemer, imens fejlinvesteringer undgås.

Projektbeskrivelse
Mange af de mindre fjernvarmeværker står i dag over for en række udfordringer pga. dyr varmeproduktion og store tab i systemerne. En række udefrakommende faktorer har stor indflydelse og gør det svært at lave langsigtede handlingsplaner. Dette projekt vil imødekomme disse problemstillinger ved at udvikle nye metoder til dynamiske optimerings- og investeringsstrategier. Projektet er opdelt i to faser og denne ansøgning vedrører kun fase 1, hvor dybdegående analyser og forskning vil føre til udviklingen af dynamiske strategier for 5 deltagende fjernvarmeværker. Resultaterne fra fase 1 vil desuden danne grundlag for udvikling af nye komponenter og koncepter. Disse skal udvikles og demonstreres i en efterfølgende fase 2, hvor kommercielle virksomheder i fjernvarmebranchen inddrages. De mindre fjernvarmeværker blev ofte grundlagt som kraftvarmeværker på et tidspunkt hvor el-priserne var høje. Med de lave priser vi ser i dag bliver kraftvarmeproduktion mindre rentabel og varmetabet på 20-40 % bliver et problem. De fleste værker kigger på investeringsmuligheder for at øge virkningsgraden og reducere omkostningerne. De løsninger der kigges på i øjeblikket er typisk nye produktionsenheder og sænkning af temperaturene. Disse løsninge fokuserer kun på en enkelt del i systemet og betyder at virkningen begrænses og det fulde potentiale ikke opnås. Dette projekt vil danne grundlaget for optimerings- og investeringsstrategier til et højeffektive og kostoptimale tjemvarmesystemer. Dette nås igennem holistiske tilgange som kigger på hele systemet under et og finder sammenhængene imellem de enkelte delelementer. De deltagende værker bliver analyserede og resultaterne vil vise hvordan delene - produktion, distribution og forbrug - influerer på den samlede energieffektivitet. Da værdien af evt. investeringer over en årrække, i høj grad bestemmes af eksterne faktorer, som er dynamiske og derfor gør langsigtede investeringer vanskelige, så som el- og brændselspriser, skatter, lovgivning, værdi af energibesparelser m.m. vil projektet anvende resultaterne i en økonomisk "reI options approach", som kvantiñcere sammenhænge og usikkerheder i selve tjernvarmesystemerne over for de eksterne faktorer. Resultatet af fase 1 er optimerings og investeringsstrategier for hvert af de 5 værker. Metoderne udvikles på en generisk måde så de kan anvendes på andre værker og igennem studier af brugerne sikres det, at strategierne også kan implementeres i praksis. Fase 1 vil også afsløre et marked for nye produkter og koncepter, som vil blive udviklede i den efterfølgende fase 2. I fase 1 bliver videnformidlingen rettet imod virksomheder i fjernvarmebranchen igennem FIF marketing for at muliggøre en hurtig overgang til den efterfølgende fase 2.

 
Resultater

Projektet ser på nye metoder til dynamiske optimerings- og investeringsstrategier til højeffektive og kostoptimale fjernvarmesystemer gennem en holistisk tilgang. Hele systemet ses under ét, hvor de tekniske og økonomiske sammenhænge mellem de enkelte delelementer, forbrugerne og deres installationer inddrages.

Data og fjernaflæste målere er centrale og giver mulighed for indsigt i både værk, net og forbrugerinstallationer.

Et antropologisk studie viser misforhold mellem værkernes og forbrugernes forventninger. Forbrugerne oplever fjernvarme som nem, tryg og stabil – som en selvfølgelighed. Omvendt ønsker værkerne mere engagerede forbrugere, som er bevidste om deres anlæg, og som ser varmen som et kollektivt produkt.

Der er foreslået emner, der kan udvikles videre i en efterfølgende Fase 2.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
1,67 mio.
Støttebeløb:
1,31 mio.
Støtteprocent:
38 %
Projektbudget:
3,48 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64014-0528

Dokumenter

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 1.03 mio. 0.81 mio.
Grøn Energi 0.13 mio. 0.09 mio.
Foreningen Danske Kraftvarmeværker 0.07 mio. 0.05 mio.
Rødkærsbro fjernvarmeværk 0.11 mio.
Laurbjerg Fjernvarmeværk 0.11 mio.
Hvam-Gl. Hvam kraftvarmeværk 0.11 mio.
Skovlunde Fjernvarmeværk 0.11 mio.
Klintmøller kraftvarmeværk 0.11 mio.
Randers Kommune 0.11 mio.
University College London 0.09 mio. 0.30 mio.