GOTWind – Gode bOlTe til vindmøller

Formålet med GOTWind-projektet er optimering af boltteknologi til vindmøller fra produktionen til skrotning. Samlet set vil dette projekt sikre at der er fastlagt generelle regler for håndtering af bolte under fremstilling, transport, installation, service og genbrug.

Projektbeskrivelse

GOTWind er et tværfagligt samarbejdsprojekt, som har til formål at øge pålideligheden af de store højstyrkebolte fra produktion og igennem hele møllens livscyklus.

Omkring en fjerdedel af registrerede nedbrud i danske vindmøller kan henføres til problemer med boltede samlinger, ofte med katastrofale følger som komplet møllekollaps eller løsrevne vinger.

GOTWind fokuserer på fejlfrekvensen for boltsamlinger i vindmøller med henblik på at reducere omkostninger såvel som at forbedre sikkerhed for personale der arbejder i og omkring vindmøllerne, og for omgivelserne omkring møllen såsom offentlige veje og boligområder.

Projektet har endvidere til formål at sænke CO2-fodaftrykket fra møllen med forbedrede kvalitetstjek af brugte bolte med henblik på at fremme genbrug. Projektet sikrer sine mål ved at indføre et mere robust og pålideligt boltsmøremiddel, nye innovative metoder til installation og nyt og mere pålideligt, brugervenligt ultralydsmåleudstyr.

Det sidste punkt sikrer en korrekt installation af bolte og danner grundlaget for defekt-karakteriseringsmetoder, der er afgørende for at etablere genbrug af boltene.

Key figures

Periode:
2020 - 2023
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
4,51 mio.
Støttebeløb:
6,06 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
10,57 mio.

Kategori

Oprindelig title
GOTWind – Gode bOlTe til vindmøller
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64020-1062

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.62 mio. 0.29 mio.
August Friedberg GmbH 0.59 mio. 0.59 mio.
Jnc-Wtg-Tech 0.43 mio. 0.29 mio.
Sedgwick Leif Hansen A/S 0.57 mio. 0.57 mio.
European Energy 0.13 mio. 0.20 mio.
R&D Engineering A/S 0.73 mio. 1.09 mio.
Force Technology 0.99 mio. 4.51 mio.

Kontakt

Kontakperson
Hilmar Kjartansson Danielsen
Adresse

Frederiksborgvej 399, Roskilde 4000
+0045 46775085 // https://www.vindenergi.dtu.dk/