GreenCem

Research and Quality Centre

GreenCem har et klart mål om at udvikle det fulde tekniske layout og dokumentation for et energieffektivt CO2-opsamlingssystem på Aalborg Portland cementfabrik i Aalborg og et PtX-anlæg som genanvender CO2 i grønt e-fuel ved reaktion med brint. Projektet skal sikre en ”turnkey” løsning der kan implementeres på andre store cementprocesanlæg.

Cementindustrien er en af de helt store CO2-udledere. Med GreenCem-projektet ville cementproducen-ten Aalborg Portland tage en aktiv rolle i retning af at udvikle og klarlægge de nødvendige tekniske løsninger til at bidrage væsentligt til opfyldelse af de nationale klimamål – i form af et CO2-opsamlings-system til cementfabrikken.

Projektbeskrivelse

På trods af betydelige fremskridt inden for energieffektivitet, brugen af alternative brændstoffer og nye cement typer har cementindustrien globalt set den næststørste andel af den samlede industrielle CO2 udledning, med 27% (2,2 gigaton CO2 pr. år, GtCO2/år) i 2014.

Aalborg Portland er den klart største industrielle CO2-udleder i Danmark, der tegner sig for 2,2 mio. tCO2/år eller ca. 4% af den samlede danske CO2-udledning. Uden CO2-opsamling (carbon capture) vil Aalborg Portland ikke kunne nå den danske målsætning om en national CO2-reduktion på 70% i 2030.

I dette GreenCem projekt ønsker Aalborg Portland at tage en aktiv rolle i retning af at udvikle og klarlægge de nødvendige tekniske løsninger til at bidrage væsentligt til opfyldelse af de nationale mål.

GreenCem projektet består af stærke partnere, der repræsenterer hele CCUS (Carbon Capture Utili-zation Storage) værdikæden.

Resultater

I projektet GreenCem er der gennemført en detaljeret analyse samt design af et CCUS-anlæg inklusiv dets integration med cementanlæg hos Aalborg Portland. Analysen viser, at det er muligt både fra et teknisk og mil-jømæssigt perspektiv at fange CO2 med henblik på enten lagring (CCS) eller efterfølgende nyttiggørelse (CCU) i form af produktion af enten metanol eller jetbrændstof. Resultaterne bygger på gennemførte cradle-to-gate livscyklusanalyser samt økonomiske og tekniske modeller, som er udviklet undervejs i projektet.
De fundne resultater udgør et solidt fundament for videre at vurdere muligheder og udfordringer til fangst af 400.000 tons CO2 årligt hos Aalborg Portland. Projektet har tillige skabt grundlaget for at indsende en ansøg-ning til Energistyrelsens CCUS-pulje, hvor at Aalborg Portland var prækvalificeret. Endvidere deltager Aalborg Portland i de igangsatte fyrtårnsprojekter i Nordjylland vedrørende fangst af CO2 på netop Aalborg Portland samt en CCU-hub på Aalborg Havn.

Key figures

Periode:
2020 - 2022
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
4,49 mio.
Støttebeløb:
6,76 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
11,25 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
64020-3106

Deltagere

Aalborg Portland Group A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Aalborg Portland Group A/S 1.48 mio. 2.21 mio.
Port of Aalborg A/S 0.40 mio. 0.60 mio.
Aalborg Energi Holding A/S 0.24 mio. 0.36 mio.
Re::integrate ApS 1.05 mio. 0.70 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 3.30 mio. 0.37 mio.
CEMTEC FONDEN 0.23 mio. 0.15 mio.
DFDS A/S 0.06 mio. 0.10 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jesper Sand Damtoft
Adresse

Sølystvej 18,
9220 Aalborg Øst
Tlf.: 9816 7777