Hybrid ventilation - dimensioneringsmetoder og styringsstrategier. Fase 3

Institut for Bygningsteknik

Projektet udgør tredie fase af det danske bidrag til det internationale samarbejdsprojekt IEA ECB og CS Annex 35: HybVent - Control Strategies for Hybrid Ventilation in New and Retrofitted Office Buildings.

Projektbeskrivelse
Projektet er tredie fase af det danske bidrag til det internationale samarbejdsprojekt IEA ECB&CS Annex 35 HybVent - Control Strategies for Hybrid Ventilation in New and Retrofitted Office Buildings, der gennemføres i perioden 1/8-1998 - 31/7-2002. Annex 35 vil blive dansk ledet med Instituttet for Bygningsteknik, Aalborg Universitet som OA. Annex 35 har til formål at udvikle strategier for styring af hybride ventilationssystemer, at udvikle metoder til forudsigelse af deres ydeevne, at forbedre målemetoder til analyse af hybride ventilationssystemer samt at fremme energieffektiv hybrid ventilation til kontorbyggeri. Demonstrationsbyggerier vil vise anvendelsen af hybrid ventilation i kontorbyggeri, og der vil blive produceret en guide for hybrid ventilation. Hybrid ventilation er en ventilationsform, der udnytter en kombination af naturlige og mekaniske drivkræfter. Projektets tredie fase vil omhandle følgende: 1) Udvikling af strategier og styringsprincipper for hybrid ventilation i kontorbygninger. Der vil blive lagt særlig vægt på strategier for passiv køling og på evaluering af ventilations- og styringsstrategier; 2) Demonstration af anvendelse af hybrid ventilation i ny kontorbygning. Funktionen dokumenteres dels ved kortvarige indeklimamålinger og dels ved energiforbrugsmålinger af mere end et års varighed. En Håndbog for Hybrid Ventilation vil blive udarbejdet, der samler hele projektets resultater. Derudover vil resultater vil blive formidlet bredt til bygherrer, arkitekter, rådgivende ingeniører, entreprenører og virksomheder gennem artikler i branchens tidsskrifter, brochurer og afholdelse af temadage. Desuden vil der ske en formidling til eksperter og virksomheder på ventilationsområdet bl. a. gennem AAU's Netværkssamarbejde om Ventilation - VENTInet
Resultater

Annex 35 begyndte med en etårig opstarts- og planlægningsfase den 1. august 1997, der er efterfulgt af en fireårig udførelsesfase fra 1. august 1998 - 31. juli 2002. Formålet med det samled projekt er at fremme udbredelsen af hybrid ventilation i kontorbyggeri i Danmark, at forbedre eksisterende dimensioneringsmetoder og opstille en ny probabilistisk analysemetode til forudsigelse af potentiale og kapacitet af hybrid ventilation på årsbasis samt at udvikle strategier og styringsprincipper for hybrid ventilation i kontorbyggeri, der sikrer optimal udnyttelse af de naturlige drivkræfter og som samtidig sikrer opfyldelse af kravene til luftkvalitet, temperaturniveau og energiforbrug. Projektet gennemføres i form af en række delprojekter med hver sit specificerede formål. Fase 3 indeholder følgende delprojekter: Udvikling af strategier og styringsprincipper for hybrid ventilation i kontorbygninger, hvor hovedvægten er lagt på principper for ventilatorundersøttet naturlig ventilation. Resulstatet er beskrevet i Håndbog for Hybrid Ventilation; Demonstration af anvendelse af hybrid ventilation i nybygget kontorbyggeri i Danmark, hvor energiforbrug og indeklima er registreret for et helt driftsår i et kontorbyggeri. Resultatet viser et meget gode indeklima, men et energiforbrug til opvarmning på BR95-niveau. Resultatet viser, at det ikke er muligt at separere bygningens og ventilationssystems funktion, da disse for hybride ventilationssystemer er integrerede; Håndbog om hybrid ventilation i kontorbyggeri, der på bagtgrund af resultater af det internationale project Annex 35 er udarbejdet med fokus på danske forhold. Håndbogen indeholder følgende hovedemner: Beskrivelse af beslutningsgrundlag for anvendelse af hybrid ventilation; Beskrivelse af egnede systemløsninger og -karakteristika for danske forhold; Beregning af volumenstrømme, trykforhold og stabilitet; Beskrivelse af komponenter til hybrid ventilation; Beskrivelse af egnede styringsstrategier samt Beskrivelse af en række relevante case studies. Håndbogen udgives i 2004 af By og Byg

Key figures

Periode:
1999 - 2002
Bevillingsår:
2000
Egen finansiering:
0,71 mio.
Støttebeløb:
1,68 mio.
Støtteprocent:
64 %
Projektbudget:
2,63 mio.

Kategori

Oprindelig title
Hybrid ventilation - udvikling af dimensioneringsmetoder og styringsstrategier. Fase 3
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
1213/00-0022

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
By og Byg
ESBENSEN RÅDGIVENDE INGENIØRER A/S

Kontakt

Kontakperson
Heiselberg, Per
Adresse
Aalborg Universitet. Instituttet for Bygningsteknik
Sohngårdsholmsvej 57
DK-9000 Aalborg, Denmark
Heiselberg, Per (lektor), 96358080, ph@civil.auc.dk
Øvr. Partnere: By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut); Esbensen Rådgivende Ingeniører