IEA annex 20. HAWT aerodynamics and models from wind tunnel measurements

Baggrunden for projektet er, at NREL i foråret 2000 gennemførte et stort måleprogram på en 10 m forsøgsvindmølle i NASA Ames 80 foot x 120 foot vindkanal, der er verdens største. Målingerne bestod bl.a. af trykmålinger på en af vingerne, hvilket giver et detaljeret billede af de aerodynamiske forhold på vingen. Målingerne er foregået i en vindkanal, hvor vindforholdene er konstante og fuldstændig kan kontrolleres, hvilket betyder, at datasættet er enestående i såvel kvalitet som detaljeringsgrad. NREL har efterfølgende foreslået, at dataene kan benyttes af andre, hvis det sker indenfor IEA regi under et nyt Annex 'HAWT Aerodynamic Models from Wind Tunnel Measurements' ( beskrivelse af Annex vedlagt). Projektindhold: Måledataene vil blive udnyttet af Risø og DTU til verifikation og videreudvikling af aerodynamiske modeller. Der er to hovedtyper af modeller, som vil blive behandlet; CFD modeller og såkaldte ingeniørmodeller. Udvikling af CFD modeller har været et centralt forskningsemne på både DTU og Risø gennem de seneste 10-15 år, bl.a. som led i EFP-projektet Forskning i Aeroelasticitet, og Danmark har opnået en absolut førerposition indenfor dette forskningsområde. Imidlertid har det været svært at få modellerne verificeret, fordi de målinger, der hidtil har været foretaget på vindmøller, ikke har været tilstrækkeligt detaljerede, og endvidere er foretaget på møller i fri vind, hvilket komplicerer en direkte sammenligning med beregninger. De nye vindkanalmålinger er derfor af stor værdi m.h.t. verifikation af de udviklede CFD modeller og for en fortsat udvikling af disse modeller. Den anden type modeller, de såkaldte ingeniørmodeller, er simplificerede aerodynamiske delmodeller, der typisk benyttes i de aeroelastiske modeller som f.eks. FLEX5 og HAWC. Også for denne modeltype vil de nye vindkanaldata være af stor værdi, bl.a. fordi vindforholdene er helt specificerede, og fordi målingerne også er foretaget ved off-design betingelser, som f.eks. med vindmøllen i yaw. Generelt vil forskningsarbejdet omkring udnyttelsen af vindkanaldataene føre til bedre aerodynamiske modeller, verificeret på et detaljeret grundlag