IEA ECES Annex 35 - Fleksibel Sektorkobling vha. Energilagring

Sjælland

Projektet vil analysere hvordan fleksibel kobling mellem elsektoren på den ene side og varme/køling og transport på den and side kan udnyttes til effektivt at muliggøre højere andele af fluktuerende vedvarende elektricitet i energisystemet. For at kunne betragte en sektorkobling som fleksibel, skal der være en form for energilagring integreret i enten varme/kølingssiden eller transportsiden.

Danmark har andelen af VE, (vind og sol) i energimikset været voksende i en årrække og på den lange bane, sigter Danmark mod at bliver helt CO2-neutral. Integrationen af vedvarende elektricitet i energisystemet gennem sektorkobling vha. energikonvertering og lagring er undersøgt i dette projekt.

Projektbeskrivelse

Dette projekt er en del af Annex 35 under IEA ECES (Energy Conversion and Energy Storage), som er en teknologiplatform for aktiviteter relateret til energilagringsteknologier inden for IEA.

Projektet vil fokusere på at identificere de mest lovende energilagringsteknologier og konfigurationer (teknisk og økonomisk), som kan muliggøre en effektiv kobling af en elsektor karakteriseret ved en høj andel vedvarende energi (VE) med sektorerne for hhv. varme/køling og transport. Denne kobling er grundlaget for et smart energisystem, hvor integrationen og koordinationen af forskellige sektorer opnår den bedst mulige løsning, ikke kun for hver af de enkelte sektorer, men også for det overordnede energisystem.

Annex 35-projektet er strategisk relevant i forhold til det fremtidige energisystem i Danmark, såvel som i andre lande. I Danmark har andelen af VE (vind og sol) i energi-mikset været hurtigt voksende i de seneste år og udviklingen forventes at fortsætte i fremtiden. Integrationen af den stadig voksende andel af VE-elproduktion i energisystemet kan imødekommes på forskellige måder, hvoraf fleksibel sektorkobling, som analyseres nærmere i dette projekt, vurderes at være meget lovende.

Resultater

I en række forskellige scenarieberegninger og analyser undersøges hvordan lagre af forskellig art har en positiv indflydelse på den fleksible sektorkobling på nationalplan. Disse resultater er beskrevet i hovedrapporten fra arbejdet i Subtask 4, som PlanEnergi har været ansvarlig for, samt opsummeret i overordnede key messages fra Task 35.

Resultaterne fra PlanEnergis arbejde er videreformidlet igennem oplæg afholdt til flere projektmøder i Task 35, blandt andet i Milano, Italien og i forbindelse med Volta-X Energy Systems Expo i Stuttgart, Tyskland. På disse møder er analysearbejdet og hovedkonklusionerne præsenteret, og der er kommet positive tilbagemeldinger fra deltagerne i alle arrangementer.

Link til projektets hjemmeside: https://iea-es.org/task-35/

Link til PlanEnergis hjemmeside: https://planenergi.eu/projects/flexible-sector-coupling-iea-eces-an-nex-35-eudp-supported/

 

Key figures

Periode:
2019 - 2023
Bevillingsår:
2019
Egen finansiering:
0,61 mio.
Støttebeløb:
0,99 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
1,53 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64019-0086

Deltagere

PlanEnergi (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
PlanEnergi 0.92 mio. 0.61 mio.

Kontakt

Kontakperson
Daniel Trier
Adresse

Jyllandsgade 1, 9520 Skørping
 Tlf.: 25170400