IEA Hydrogen TCP 2019 - 2020

Formålet med deltagelsen i IEA Hydrogen TCP er at sikre koordinering af den nationale F&U-indsats på brintområdet med den internationale F&U-indsats.

Projektbeskrivelse

Formålet med deltagelsen i IEA Hydrogen TCP er at sikre koordinering af den nationale F&U-indsats på brintområdet med den internationale F&U-indsats. Endvidere via deltagelse i udvalgte arbejdsgrupper at få tilgang til knowhow og netværk inden for specifikke faglige områder af relevans for den danske udvikling på brintområdet.

Aktiv dansk deltagelse i IEA Hydrogen TCP sker via:

- Deltagelse i IEA Hydrogen Executive Committee (ExCo)

- Facilitere dansk deltagelse i IEA Hydrogen arbejdsgrupper (Tasks)

- Kommunikation om IEA Hydrogen og formidling af resultater fra taskarbejdet

IEA Hydrogen TCP arbejder i forhold til 5-årige strategiplaner, som godkendes af IEA. De 5-årige perioder afrapporteres i en ”End of Term Report”, som sammenfatter periodens aktiviteter og resultater.

Resultater

Danmark er medlem af IEA (International Energy Agency) og deltager i Technology Collaboration Programmes (TCP’er). TCP’en Hydrogen arbejder for at fremme, koordinere og vedligeholde innovative forsknings- og udviklingsaktiviteter gennem internationalt samarbejde og udveksling af information.

Formålet med dette projekt har været at finansiere deltagelse af en dansk delegeret i form af Jan Jensen fra DGC. Målet med projektet har været at stimulere aktiviteter om brint i Danmark og koordinere dansk og internationalt videnskabeligt arbejde om brintrelaterede emner. Ved udgangen af 2020 havde IEA Hydrogen TCP 31 medlemmer fra lande, internationale organisationer og industrielle sponsorer.

IEA Hydrogen TCP har i denne periode samarbejdet intenst med IEA-analytikere om brint og validering af IEApublikationer (The future of hydrogen, 2019; Energy outlook, 2020), deltaget i International Hydrogen Coordination Group (Irina, IEA, Hydrogen Council, IPHE, CEM, Hydrogen TCP, Advanced Fuel Cell TCP) og bidraget til IEA-programmet: Today in the Lab - Tomorrow in Energy.

Brint og Power-to-Gas har været øverst på energidagsordenen i de sidste to år, og både IEA og andre internationale organisationer, nationer og førende energiselskaber har udpeget brint som en nøglekomponent i det CO2-neutrale energisystem. Hydrogen TCP har gennem de sidste to år været igennem en større modernisering for at være forberedt til de mange opgaver og det voksende internationale samarbejde om at styrke brintteknologier globalt. Denne modernisering er baseret på tre søjler: Ny strategisk arbejdsplan med ambitiøse mål, et nyt lederteam og et nyt teknisk sekretariat. I løbet af 2019-2020 er tre tasks (samarbejdsprojekter) afsluttet, to nye er igangsat og et er udvidet og forlænget. Flere nye tasks er i definitionsfasen eller under forberedelse.
Resultater vedrørende kommunikation inkluderer årsrapporter, rapporter fra tasks under Hydrogen TCP’en, nyhedsbreve og pressemeddelelser. Alle publikationer kan downloades på https://www.ieahydrogen.org/publications. Et nyt TCP-initiativ er The Hydrogen Safety Journal udgivet af Hydrogen TCP og dækker den seneste udvikling inden for dette specialiserede område. Under ledelse af Dr. Y. (John) Khalil, chefredaktør, søger denne peer-reviewed Hydrogen Safety Journal -indlæg om emner af interesse for brintesikkerhed. Frank Markert, lektor ved Danmarks Tekniske Universitet, er medlem af redaktionen for Hydrogen Safety Journal.

Key figures

Periode:
2019 - 2020
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
0,53 mio.
Støttebeløb:
0,35 mio.
Støtteprocent:
40 %
Projektbudget:
0,88 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
IEA
Journalnummer
64018-0075

Dokumenter

Deltagere

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 0.35 mio. 0.53 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jan Jensen
Adresse

Dr. Neergaards Vej 5 B

2970 Hørsholm

20 16 96 00

Email
dgc@dgc.dk