Informationssystemer i energiplanlægningen

Målsætningerne for CO2-produktionen kan nås på lokalt plan gennem lavere slutforbrug af el og varme, samt brug af vedvarende energikilder i mere effektive forsyningsanlæg. De hermed forbundne investeringer og miljømæssige konsekvenser skal analyseres i scenarier, som bliver gennemregnet med computermodeller af energisystemet. I projektet blev der valgt to forskellige tilgange til enerisystemanalyse. Avancerede analyser af de fremtidige energisystemer kræver omfattende databaser, hvis indhold i stor omfang kan leveres af offentlige og private dataleverandører. De fleste energidata har en geografisk relation. Et typisk eksempel er bygningernes beliggenhed i forhold til kollektive varmeforsyningsnet. Geografisk relaterede energidata er blevet organiseret i et geografisk informationssystem (GIS), hvilket betyder en effektiv databehandling i forhold til den rumlige energiplanlægning. GIS er også blevet brugt til at forbedre formidlingen af resultater fra energisystemanalysen. Tilstedeværelsen af offentligt tilgængelige data dækkende energiforbruget er en forudsætning for den foreslåede metodik. I projektet blev offentlige registre koblet til et GIS og en relationsdatabase, med hvis hjælp der blev produceret et detaljeret beregningsgrundlag for energimodellerne. Denne konfiguration former et energiinformationssystem (EIS). En første udformning af et EIS er blevet brugt til at modellere Samsøs overgang til en vedvarende-energi-ø. Systemet skal hjælpe lokale planlæggere ved at opbygge et fælles data- og informationsgrundlag. Det blev fundet at anvendelsen af GIS og databaseteknologi kan forbedre opbygningen af avancerede og detaljerede computermodeller af energisystemet, samt at forbedre formidlingentil offentligheden. Der er blevet dokumenteret tidsbesparelser i dataopsamlingen. Den geografiske dimension giver derudover energiplanlæggeren nye analysemuligheder ved hånden