Intelligent HVLS assisteret ventilation til kontormiljøer

Energieffektivisering og Ventilation

Lange perioder med høje udetemperaturer om sommeren er en udfordring for mange kontoransatte. I nye kontorfaciliteter indsættes energiforbrugende kølemaskiner.

Projektets formål er at kombinere en ny kølemetode, der reducerer energiforbruget med en ofte tiltrængt indeklimaforbedring i kontorbyggeri.

I projektet udvikles en ny ventilationsmetode til kontorlokaler. Metoden kombinerer traditionelle mekaniske ventilationsanlæg og hybridanlæg (mekanisk og naturlig ventilation) med nye HVLS-ventilatorer (High Volume Low Speed Fans) – se note nederst.

Kombinationen reducerer energiforbruget til køling, ventilation og opvarmning. Om sommeren kan ventilationsydelser reduceres og køling kan opnås med lufthastigheder genereret af HVLS ventilatorer fremfor at etablere køling med energikrævende køleflader i centralt aggregat (air handling unit). Om vinteren fordeles varm luft fra loftet til opholdszonen (temperatur gradienter udjævnes).

Formålet er udover hardwaresiden at udvikle en styringsstrategi til det Nordeuropæiske firma, hvor der sættes fokus på samspil mellem ventilation og drift af HVLS ventilator.

Endelig er formålet at udvikle et konfigurationsværktøj til rådgivere og entreprenører.

Note *: En HVLS-ventilator minder om en propel blæser, der hænger i loftet. Men de er ikke sammenlignelige. En HVLS-ventilator har en diameter på minimum 2 meter og kører langsomt rundt og flytter meget store luftmængder, mens en propel blæser har et meget højt omdrejningstal og støjer.

Projektbeskrivelse

Projektet udvikler et nyt ventilations- og køleprincip til typiske kontorer. Fremfor at sænke temperaturen i rum med energikrævende airconditionanlæg, skabes køling og et godt termisk indeklima ved at skabe luftbevægelse i opholdszonen. Løsningerne udvikles til kontorlokaler og storrumskontorer med alm. loftshøjder.

Luftbevægelsen skabes af nyudviklede HVLS*-ventilatorer, som reguleres intelligent i samspil med ventilation, køling og varme – og i henhold til ude- og indetemperaturer, belastning, kontorindretning, rumdimensioner, solindfald, brugerpræferencer, årstid mv.

I dag sælges HVLS ventilatorer til høje rum, som lagerbygninger og sportshaller, med andre indeklimakrav og anden brug end kontorlokaler, der har lavere til loftet og hvor personer oftest sidder stille. Endvidere sælges HVLS ventilatorer til højloftede lokaler uden fælles styring med det øvrige ventilationssystem.

Nærværende projekt udvikler en intelligent styret HVLS-løsning til typiske kontorlokaler med rumhøjder på 2,5 til 4 meter. En løsning, der samstyres med bygningens ventilation, køling og varmesystem. Elforbruget til sikring af et godt indeklima i kontorlokaler kan typisk reduceres med 30-35%.

Der udvikles et konfigurations- og dimensioneringsværktøj til rådgivere, distributører, installatører mv.

Note *: En HVLS-ventilator minder om en propel blæser, der hænger i loftet. Men de er ikke sammenlignelige. En HVLS-ventilator har en diameter på minimum 2 meter og kører langsomt rundt og flytter meget store luftmængder, mens en propel blæser har et meget højt omdrejningstal og støjer.

1

Key figures

Periode:
2022 - 2024
Bevillingsår:
2022
Egen finansiering:
2,27 mio.
Støttebeløb:
1,51 mio.
Støtteprocent:
40 %
Projektbudget:
3,78 mio.

Kategori

Oprindelig title
Intelligent HVLS assisteret ventilation til kontormiljøer
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64022-1075

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.86 mio. 1.29 mio.
Nordicco A/S 0.43 mio. 0.65 mio.
DEAS 0.22 mio. 0.33 mio.

Kontakt

Kontakperson
Merete Lyngbye
Adresse

Adresse: Gregersensvej, 2630 Taastrup

Tlf.: 72202000