Kemiske og biologiske processer til produktion af bioethanol

Institut for Miljøteknologi

Produktion af ethanol udfra både hemicellulose og cellulose fra vådoxideret hvedehalm er blevet undersøgt.

Projektbeskrivelse
Lignocellulose fra skovbrug og energiafgrøder, eller skov- og landbrugsaffald representerer en stor mængde uudnyttet biomasse, der kan omsættes til en CO2 neutral energikilde gennem flydende brændsel. I den henseende er omdannelse af raps- og hvedehalm, og i fremtiden energiafgrøden pil, til ethanol attraktiv for et landbrugsland som Danmark. Den komplicerede matrix, som lignocellulose udgør, er med til at beskytte planterne mod mikrobiel nedbrydning, hvilket er medvirkende til tekniske og mikrobiologiske problemer ved fremstilling af bioethanol. Forskningscenter Risø vil foruden hvedehalm undersøge og optimere vådoxidationsmetoden mhp optimal frigivelse af forgærbare kulhydrater i yderligere 2 biomasser (rapshalm og pil). Endvidere vil opkoncentrering af forgærbare kulhydrater kunne opnås ved recirkulering af filtrat. Vådoxidationsprocessens effektivitet sammenlignes med dampeksplosionsmetoden, der er den mest anvendte forhandlingsmetode af lignocellulose. De udvalgte biomasser vil blive fysisk og kemisk karakteriseret for indhold af lignin, cellulose og hemicellulose før- og efter forbehandling, samt forgærbare kulhydrater og indhold afinhibitorer efter forbehandlingen. DTU vil optimere to udvalgte koncepter for fermentering af ovennævnte biomassers indhold af cellulose og hemicellulose. Det første koncept bygger på adskillelse af forbehandlet lignocellulose i to processtrømme med separat fermentering af hhv. hydrolyseret cellulose med mesofil gær og hemicellulose med en termofil ethanolproducent. Det andet koncept er en processtrøm med på hinanden følgende fermentering af hydrolyseret cellulose og hemicellulose med de førnævnte mikroorganismer. Endvidere vil forsøg med forøgelse af cellemasse ved recirkulering af termofile anaerobe bakterieceller blive gennemført til forøgelse af ethanolproduktiviteten. Projektet er en fortsættelse af et samarbejde mellem to forskningsinstitutioner DTU og Risø, der gennem selvstændig forskning bidrager med resultater der vil udbygge dansk ekspertise inden for forbehandling og fermentering af lignocellulose til ethanol
Resultater

Saccharomyces cerevisiae er blevet anvendt til produktion af ethanol udfra cellulosefraktionen. Thermoanaerobacter mathranii A3M4 er blevet benyttet til ethanolproduktion udfra hemicellulose fraktionen. Udnyttelsen af hemicellulose fraktionen er undersøgt både efter separation af cellulose og hemicellulosefraktion og ved anvendelse af processtrøm indeholdende både cellulose og hemicellulose. Betingelserne for vådoxidation viste sig at være bedst for fermentering, når oxygentrykket var 3 atm, natriumkarbonat blev tilsat. Ethanoludbyttet blev på 9.9 mM med Thermoanaerobacter mathranii A3M4. For forøgelse af tilgængeligheden af xylose blev det vådoxiderede hvedehalm behandlet med forskellige enzymer. Celluclast forøgede ethanoludbyttet. Tilsætning af Pentopan T"H, Mono BG or Pulpzyme HC havde ingen effekt på ethanoludbyttet fra Thermoanaerobacter mathranii A3M4. Tilsætning af glukose til mediet forøgede udbyttet fra xylose betydeligt fra Thermoanaerobacter mathranii A3M4. Syrehydrolyse af hydrolysat havde ingen positiv effekt på ethanoludbyttet med Thermoanaerobacter mathranii A3M4. Ved benyttelse af een fælles processtrøm blev ethanoludbyttet fra Saccharomyces cerevisiae på 142 mM, 27 mM med Thermoanaerobacter mathranii A3M4, og 63,6 m3 methan/ton hvedehalm fra rensning af procesvandet for acetat og restsukre med et konsortie af methandannende bakterier fra udrådnet husholdningsaffald. Dette svarer til 51% af det teoretiske ethanol udbytte. Udeladelse/tilsætning af gærekstrakt til fermenteringssubstratet havde ingen effekt på ethanoludbyttet fra Saccharomyces cerevisiae, hvorimod ethanoludbyttet faldt 5-6 gange hvis gærekstrakt blev udeladt ved fermentering med Thermoanaerobacter mathranii A3M4. Vådoxideret hvedehalm havde ingen inhiberende effekt på de to microorganismer. 50% af procesvandet kan genanvendes til fermentering med Saccharomyces cerevisiae. Til forøgelse af ethanoludbyttet fra Thermoanaerobacter mathranii A3M4 er blevet identificeret et genetisk, plasmidbaseret system til introduktion af nye gener, kodende for vigtige enzymer i ethanoldannelsen, i A3M4. Plasmidet er stabilt ved A3M4's optimale væksttemperatur 70 grader, påvirker ikke væksthastigheder samt forbliver i cellen selv efter 50 generationer uden selektionstryk

Key figures

Periode:
1996 - 1998
Bevillingsår:
1996
Egen finansiering:
0,23 mio.
Støttebeløb:
2,14 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
2,38 mio.

Kategori

Oprindelig title
Videreudvikling af kemiske og biologiske processer til produktion af bioethanol
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1383/96-0007

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Kontakt

Kontakperson
Ahring, Birgitte K.
Adresse

Øvr. Partnere: