Kompakt, Intelligent, Kraftfuld Elektrisk Drivlinje til elektriske køretøjer

CIPED projektet vil udvikle en hjulmonteret drivlinje til elektriske køretøjer med en unik lav udæmpet masse og kraft/vægt forhold. Løsningen vil endvidere være meget energieffektiv og producere yderligere energi fra støddæmperne, hvilket give en forøget rækkevidde af de køretøjer, hvorpå det monteres.

CIPED projektets formål var at udvikle en hjulmonteret drivlinje til elektriske køretøjer med en unik lav udæmpet masse og kraft/vægt forhold. Løsningen skulle endvidere være meget energieffektiv og producere yderligere energi fra støddæmperne, for at give en forøget rækkevidde af de køretøjer, hvorpå det monteredes.
Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at udvikle en hjulmotor enhed til elektriske-, hybrid- og brændselscellekøretøjer. Systemet inkluderer 1) en switched reluctance motor type [elmotor uden permanente magneter ] med en meget høj energieffektivitet ved både lave og høje hastigheder, 2) et energigenererende støddæmpersystem, der forlænger rækkevidden under kørsel, 3) en specialtilpasset, sikker og billig styring samt 4) et letvægts, modulariseret hjulophæng, som muliggør hurtig installation under produktionen.

Hovedaktiviteterne vil være udvikling af et aktivt støddæmpersystem med integreret energiproduktion, hvilket bliver supporteret af en ph.d. ved AAU i tæt samarbejde med ECOmove og Eltronic. Motordesignet bliver gennemført i en trofast proces, hvor den første fase undersøger og efterviser potentialet for den patenterede motorteknologis udvikling fra anvendelse i fitnessredskaber til en komponent til bilbranchen. Den efterfølgende fase vil inkludere den detaljerede udvikling frem mod en fuld funtionel prototype, som er klar til at blive installeret i et egentlig køretøj og testet af, i samarbejde med slutbrugere.

Den overordnede vision for projektet er at udvikle en løsning, som vil gøre en hjulmotor enhed til det åbenlyse valg for elektriske køretøjer i fremtiden.    

Få mere information her.

Resultater

Det endelige resultat af udviklingsprojektet er en kompakt U-kerne 35 kW SR-motor med en effektivitet på over 90 % i et bredt spektrum af både momentbehov og hastighed. Yderligere er der blevet udviklet et aktivt støddæmpersystem baseret på magnetledskrueteknologi, hvilket har gjort det muligt at skabe et intelligent dæmpningssystem, som har en positiv energiproduktion samtidig med at den dæmper bilen.

Projektets resultater er yderligere beskrevet i Ingeniøren i november 2016 (se https://ing.dk/artikel/danske-forskere-vores-elmotor-oger-elbilers-raekkevidde-med-fem-procent-188165), samt i slutrapporten.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
6,09 mio.
Støttebeløb:
9,16 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
16,81 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64013-0565

Deltagere

ECOMOVE ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
ECOMOVE ApS 2.91 mio. 2.04 mio.
Eltronic A/S 1.75 mio. 2.14 mio.
JOHNSON CONTROLS DENMARK ApS 0.10 mio. 0.14 mio.
Insero A/S 1.37 mio. 0.68 mio.
Future electric 0.45 mio. 0.45 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 2.60 mio. 0.65 mio.