Konsekvenser af kvotereguleringen for energisektoren i Danmark

Der er tale om et markedsbaseret virkemiddel, hvor det er de enkelte aktører, der vælger hvordan man vil handle indenfor rammerne af de tildelte kvoter, dvs, vil man købe kvoter, investere i JI/CDM projekter eller gennemføre energibesparende foranstaltninger eller brændselsomlægninger? Fokus i undersøgelsen har været virksomhedernes handlinger, som er undersøgt ved gennemførrelse af en interview-undersøgelse, aktørranalysen, omfattende en række kvotebelagte virksomheder. På baggrund af oplysninger fra de medvirkende virksomheder er konsekvenserne for landet som helhed estimeret. For perioden 2005-2007 og 2008-2012 vil der som følge af kvotereguleringen: 1)ikke blive gennemført flere energibesparelser og investeringer i vedvarende energi end allerede planlagt i elproduklionssektoren; 2) i varmesektoren gennemføres enkelte tiltag m.h.p. energibesparelser. Samfundsørkonomisk er de ikke rentable; 3) i industrien gennemføres enkelte energibesparelses- og vedvarende energi tiltag. Der vil kun blive reduceret 1,2 mio. tons CO2 per år som følge af energibesparelser, vedvarende energi og investeringer i CDM/JI fonde ud af en estimeret manko (Miljøstyrelsen, juni 2005) på 8-13 ton CO2 ækvivalenter årligt. I stedet vil manglendc kvoter blive købt i udlandet. Undersøgelsen viser således, at kvotereguleringen som energipolitisk virkemiddel kun i begrænset omfang vil bidrage til yderligere energieffektiviseringer og mere vedvarende energi. Hvis der skal gennemføres yderligere energibesparelser vil det være nødvendigt at tage andre virkemidler i anvendelse. F.s.a. industrien viser undersøgelsen, at det med en kvotepris på over 7,5 EURO/ton CO2 er samfundsøkonomisk rentabelt at gennemføre flere energibesparelser end virksomhederne har planlagt. Interviews med et par udenlandske koncerner, som ejer danske virksomheder, peger på, at kvotereguleringsystemet på længere sigt kan få negativ betydning for udenlandsk ejede virksomheder i Danmark, hvis de danske virksomheder bliver hårdere ramt med henblik på tildelte kvoter end deres udenlandske konkurrenter, eller hvis de er i konkurrence med virksomheder udenfor EU, som altså ikke er kvotebelagte. På kortere sigt kan kvotereguleringssystemet betyde, at der ikke sker udvidelser af produktionen i Danmark. Der blev ikke, som planlagt analyseret konsekvenser af forskellige scenarier/fremtidsbilleder for virksomhedernes handlinger, da der ikke var basis for opstilling af sådanne fremtidsbilleder ud fra besvarelserne. I stedet aftaltes det med projektets styregruppe, at gennemføre analyser af samfundsøkonomien i tiltag i industrien ved forskellige kvotepriser