Kontrolmetoder og komponenter for osmotisk saltkraft og barske miljøer

Formålet med projektet er at forbedre teknologien til produktion af elektricitet fra saltvand, som tidligere er demonstreret af Saltkraft Aps og partnere. Ved brug af intelligente kontrolmetoder vil vi øge mængden af energi som kan produceres fra saltvandet, fjerne behovet for brug af kemi til rensning og gøre det muligt at bruge flere typer af saltvand til elektricitetsproduktion.

Det overordnede formål med projektet var at øge energi- og omkostningseffektiviteten af den osmotiske proces ”Pessure Retarded Osmosis” (PRO) og dermed bane vejen for kommercialisering af teknologien på nye markeder.

Projektbeskrivelse

Saltkraft Aps har sammen med sine partnere tidligere demonstreret, at koncentrerede saltvandsopløsninger kan bruges til produktion af elektricitet. I dette projekt er målet at forbedre teknologien yderligt ved at gøre brug af intelligente kontrolsystemer, udviklet af IDE Projects ltd til membransystemer. Disse vil først blive afprøvet i en forsøgsopstilling specielt udviklet til projektet, ved projektpartnerne Sønderborg Fjernvarme og Dansk Salt A/S, Nouryon. Succesfulde resultater vil efterfølgende blive overført til et eksisterende fuldskala demonstrationsanlæg og brugt til at demonstrere teknologien i fuldskala. Med disse metoder vil det blive muligt at øge den mængde energi, der kan produceres fra saltvandet, behovet for at bruge kemisk rens fjernes og markedet for saltkraft vil blive udvidet med flere typer af saltvand. Osmotisk energi vil tillade geotermiske anlæg og saltproducenter at gøre brug af deres saltvand til produktion af elektricitet uden CO2.

Resultater

Den energiteknologi, som var udgangspunkt for projektet viste sig vanskelig/umulig at etablere. I stedet blev der designet en testrig, hvor det var muligt at forbehandle vand i en nanofiltreringsenhed, hvilket løste udfordringerne og sikrede målopfyldelse.
De planlagte demonstrationer under Sønderborg Fjernvarme blev erstattet af et samarbejde med Nobian/Dansk Salt. SaltPower er således lykkedes med at udvikle en kommerciel løsning, der vil blive bragt på markedet og promoveret til kunder i saltproduktionsindustrien.
SaltPower vil fokusere på eksport, hvor markedet i første omgang forventes at være Europa og USA. Disse områder har både stort fokus på energieffektivitet og kan have interesse i teknologien i relation til kaverner, der muligvis vil være nødvendige i fremtidens energisystem med stadig større andel af fluktuerende energiproduk-tion fra sol og vind.

Key figures

Periode:
2019 - 2021
Bevillingsår:
2019
Egen finansiering:
7,40 mio.
Støttebeløb:
7,88 mio.
Støtteprocent:
52 %
Projektbudget:
15,28 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Journalnummer
64019-0102

Deltagere

Saltkraft ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Saltkraft ApS 5.31 mio. 3.54 mio.
SEMCO Maritime 1.49 mio. 2.23 mio.
Dansk Salt A/S 0.16 mio. 0.24 mio.
IDE Technology 0.76 mio. 1.14 mio.
SØNDERBORG FJERNVARME AMBA 0.17 mio. 0.25 mio.

Kontakt

Kontakperson
Henrik Tækker Madsen
Adresse

Alsion 2,
6400 Sønderborg
29370910