Landsby Nærvarme

Institut for Samfundsudvikling og Planlægning

Analysen har vist, at konceptet kan være økonomisk den mest fordelagtige løsning til en fælles varmeforsyning i mindre landsbyer (under 100 husstande) under forudsætning af, at husene er tæt beliggende, og at landsbyen rummer én eller flere større varmeforbrugere, som også kan fungere som leverandør af varme til den fælles varmeforsyning.

Projektbeskrivelse

Projektet vii demonstrere et nyt koncept for lokal og fælles varmeforsyning i landsbyer som ligger udenfor ekisterende eller planlagt område med fjernvarme forsyning. Dette projekt er et fase 1, forprojekt. Forprojektet vil analysere konceptets tekniske, økonomiske og juridiske potentialer og begrænsninger. Fase 2 skal demonstrere og validere resultaterne fundet i fase 1. I arbejdsprocessen vil en eller flere representative landsbyer blive udvalgt og analyserede: • Kortlægning af nuværende varmeforbrug. • Kortlægning af eksisterende varmeforsyningsenheder. • Udarbejdelse af økonomisk attraktive tekniske løsninger for sammenkobling af forbruger og eksisterende varmeproduktions enheder. • Forslag til juridiske vejledninger for produktion og forbrug af varme: forsyningssikkerhed, prissætning etc. Gennem hele projektforløbet har størst mulig inddragelse af de lokale beboere i arbejdet meget høj prioritet. Projekt resultaterne viI blive brugt af de relevante projektpartnere til at sammensætte en videst muligt standardiseret produkt pakke med økonomiske beregninger, tekniske løsninger samt juridiske vejledninger til indledningsvist markedsføring i national skala

Resultater

Den gennemførte fase 1 analyse har vist at konceptet kan være den økonomisk mest fordelagtige løsning til en fælles varmeforsyning i mindre landsbyer (mindre end 100 husstande) under forudsætning af:

  1. Husene i landsbyen er tæt beliggende
  2. Landsbyen rummer én eller flere større varmeforbrugere, som også vil kunne fungere som leverandør af varme til den fælles varmeforsyning

Projektet har vist at det teoretisk er teknisk muligt at udforme en styring som kan håndtere:

  1. Ind- og udkobling af en kombineret varmeforbruger og varmeproducent
  2. Overordnet styring og prioritering af varmeproducenterne
  3. Måling af energiforbrug og energiproduktion

Ovennævnte resultater er afgørende i vurderingen af om Landsby Nærvarme idéen er realisérbar.

Målgruppen for projektet er landsbyer hvor den primære varmekilde i dag er oliefyr. Netop denne målgruppe er den sværest håndterbare mht. konvertering fra fossile til bæredygtige kilder fordi disse landsbyer er beliggende udenfor eksisterende eller planlagt fjernvarme og heller ikke har en størrelse som kan muliggør finansiering af en central varmeforsyningsenhed.

Husene i disse områder er dermed henvist til individuelle eldrevne varmepumper, som kun kan kaldes bæredygtige i det omfang som den forbrugte el stammer fra bæredygtige elproducerende en-heder.

Overgang til individuelle varmepumper er i sig selv også et problem, da dette kræver store investeringer oveni nedgravning af jordslanger med ødelagte haver, gårdspladser osv. til følge.

I Danmark er der ca. 4000 landsbyer med færre end 1000 indbyggere per landsby.

Key figures

Periode:
2010 - 2013
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
0,33 mio.
Støttebeløb:
0,49 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
0,82 mio.

Kategori

Oprindelig title
Landsby Nærvarme
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
64010-0089

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Dansk Fjernvarme 0.00 mio. 0.01 mio.
Energi- og Miljøcenter Nordjylland 0.01 mio. 0.02 mio.
LOGSTOR A/S 0.01 mio. 0.02 mio.
PlanEnergi 0.25 mio. 0.11 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 0.22 mio. 0.18 mio.

Kontakt

Kontakperson
Bojesen, Carsten
Adresse

Aalborg Universitet (AAU). Institut for Samfundsudvikling og Planlægning
Fibigerstræde 13
DK-9220 Aalborg Ø
www.aau.dk
Bojesen, Carsten , 99403659, bojesen@plan.aau.dk
Øvr. Partnere: Planenergi; Dansk Fjernvarme; Logstor A/S; Energi og Miljøcenter Nordjylland