Lokale energimarkeder

Mht. modeludviklingen har resultatet været en række modelforbedringer i energimodellerne EnergyPLAN, energyPRO og energyPRO-grid. Modeludviklingen har været koordineret i forhold til UVE-projektet MOSAIK, hvor de samme modeller har været anvendt. Den samlede modeludvikling i de to projekter er beskrevet i tre fælles bilagsrapporter. Mht. analysen er resultaterne beskrevet i vedlagte hovedrapport, hvorfra kan gives følgende resume: Der er store samfundsøkonomiske fordele forbundet med at øge fleksibiliteten i det danske energisystem. Dels er der penge at tjene i forhold til handel med elektricitet med vore nabolande. Og dels vil Danmark fremover bedre kunne nyttiggøre vindkraft og andre former for vedvarende energi. Såvel vindkraft som kraftvarme og el-besparelser bidrager til et øget behov for fleksibilitet. Dette projekt har analyseret forskellige måder at øge fleksibiliteten på ved at udvikle og indarbejde lokale reguleringsmuligheder i energisystemerne. Denne strategi er sammenlignet med den anden yderlighed, nemlig at satse på at løse alle samkøringsproblemer via elhandel med udlandet. Analyserne er foretaget for Eltra-området (Jylland/Fyn). Og de enkelte alternativer er blevet vurderet i forhold til de samfundsøkonomiske konsekvenser af handel med vore nabo-lande via Nord pool. Konklusionen på analyserne er, at der allerede på kort sigt er penge at tjene ved at inddrage de decentrale værker i indreguleringen af vindkraften. Og der er store samfundsøkonomiske fordele ved at supplere såvel de decentrale som de centrale kraftvarme-værker med varmepumper. Herved vil andelen af vindkraft kunne øges fra de nuværende ca. 20% til 40% uden væsentlige problemer med ubalancer mellem elforbrug og produktion. Investeringen i øget fleksibilitet er i sig selv rentabel. Herudover er der den yderligere fordel, at samfundsøkonomien i vindkraft forbedres. Ved en CO2 betaling på 100 kr./t og en produktionsomkostning for vindkraft på 220 kr./MWh flyttes andelen af samfundsøkonomisk vindkraft således fra 25% af elforbruget i det nuværende elsystem til over 40%, hvis der er investeret i øget fleksibilitet. Det er også analyseret, hvordan en stigende andel vindkraft i elproduktionen påvirker transmissionsnettet hhv. med og uden investeringer i fleksibilitet. Generelt kan det ikke betale sig at udvide transmissionsforbindelserne til Norden. Dette gælder også, når de potentielle handelsfordele tages i betragtning. De nuværende afgiftsregler gør imidlertid, at det ikke er attraktivt at realisere de samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsninger. Derfor fremsættes der her en række forslag til hvordan reglerne kan ændres