Luftbårne leverancer til offshore vindmøller

ADD2wind-projektet vil udvikle og demonstrere, hvordan levering af reservedele fra land til off-shore vindmøller kan udføres med ubemandede helikoptere. Pakker på op til 40 kg med forskellige dele til møllerne kan leveres direkte til nacellen op til 80 km fra kysten.

Projektbeskrivelse

ADD2wind-projektet vil udvikle og demonstrere, hvordan levering af reservedele fra land til offshore vindmøller kan udføres med ubemandede helikoptere. Pakker på op til 40 kg med forskellige dele til møllerne kan leveres direkte til nacellen op til 80 km fra kysten, og det kan foregå i stort set alt slags vejr og mens rotoren på møllen stadig kører rundt.

Fordelene ved denne type levering er reduceret tid for vedligehold, større flexibilitet i planlægningen, mindre afhængighed af vejret, og større sikkerhed for de folk, der arbejder på møllen. I ADD2wind vil Aalborg Universitet sammen med en række partnere fra offshore branchen demonstrere at konceptet er både teknisk, kommercielt og juridisk gangbart ved at udføre en række flyvninger med 40 kg pakker i varierende vejrlig til Anholt Vindmøllepark i Kattegat, Horns Rev 3 i Nordsøen og Kriegers Flak i Østersøen.

Disse flyvninger er på mellem 20 og 50 km, og går fra servicehavnen til individuelle møller i hver af vindmølleparkerne. Projektet vil også evaluere det faktisk behov for reservedele, og målet for projektet er at udvikle og demonstrere den luftbårne service på et niveau, der ligger tæt på kommercielle flyvninger.

Når konceptet er fuldt implementeret kan det bruges til at levere dele til offshore møller i Europa, USA og Asien.

Key figures

Periode:
2020 - 2024
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
5,39 mio.
Støttebeløb:
9,02 mio.
Støtteprocent:
63 %
Projektbudget:
14,41 mio.

Kategori

Oprindelig title
Luftbårne leverancer til offshore vindmøller
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64020-2009

Deltagere

Aalborg University - Department of Electronic Systems (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Anders la Cour-Harbo
Adresse

Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg