Modellering af dynamiske fluid kontakter i kalkreservoirer
Projektets formål er at afklare hvilke effekter der bidrager til olie-vand og olie-gas kontakternes varierende højde indenfor et afgrænset fældeområde i Nordsø kalken.
Variationerne er skabt af en kombination af bl.a. indsynkning, strukturel vipning, migration, kapillartryksforhold og hydrodynamiske effekter. Den relative betydning af de forskellige bidrag i sammenhæng med de petrofysiske egenskaber er studeret. Projektet kombinerer indsynkningshistorie, kompaktion, trykudvikling, og den heraf følgende tidsmæssige ændring i en reservoirmodel, med en strømningssimulering af de to faser vand/olie. Effekten af en overordnet hydrodynamisk gradient er inkorporeret. Fluid-kontakternes geometri forudsiges som funktion af den tidslige udvikling af strukturen. Den væsentlige nye indsats fra dette projekt er at kombinere elementer fra bassinmodellering og reservoirsimulering for at studere den relative betydning af de effekter der medvirker til at skabe fluidfordelingen i kalkreservoirer. Kombinationen af geologisk modellering og strømningsmodellering er især nødvendigt for lavpermeable kalkreservoirer, fordi de strømningsmæssige effekter virker på en tidsskala der er sammenlignelig med de geologiske effekter. Projektet har vist at olie/vand-systemet i et kalkfelt er meget længe om at opnå ligevægt, og måske aldrig vil komme det, fordi der indtræffer nye dynamiske hændelser under den geologiske historie som fremkalder fornyet uligevægt. Projektets beregningsmetode viser sig at kunne eftergøre afgørende hovedtræk af den mætningsfordeling og fluidkontakt geometri som kendes fra reservoir eksempler
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
COWI A/S |
Kontakt
Øster Voldgade K
DK-1350 København K, Denmark
Frykman, Peter , 38142000, geus@geus.dk
Øvr. Partnere: COWI AS