Nuklear bestemmelse af to-dimensionale mætningsprofiler i borekerner

Det første trin i projektet var at få et x-y-z-bord, som skulle anvendes ved målingerne, til at virke. Dette lykkedes, efter at en række uventede problemer var blevet løst. Oprindelig forsøgtes med en spredningsvinkel på 90 grader, idet denne muliggør en relativt simpel bearbejdning af resultaterne. Det viste sig, at den opnåelige tællehastighed var for ringe. Da Compton-spredning af gamma-kvanter fortrinsvis sker i fremadrettet retning, blev der derefter for at øge tællehastigheden lavet målinger med en spredningsvinkel på 40 grader. Selv med denne spredningsvinkel blev den opnåede tællehastighed uacceptabelt lav, idet man skulle op på en måletid på over 1 time for en enkelt måling, og der skal for at opnå en rimelig billedopløsning foretages over 10 sådanne målinger. Der var også problemer med et højt baggrundstællehastighed. Disse problemer kan formentlig løses, men det vil kræve en helt ny og væsentlig dyrere opstilling. Endelig var der problemer med den teoretiske model som skulle anvendes til at tolke målingerne. Disse kan dog givetvis løses. Efter, at det et-årlige projekt havde løbet i 7 måneder, fik den medarbejder, der var hovedarbejdskraften i projektet, tilbudt en permanent stilling i industrien, hvorfor han forlod projektet. Det blev forgæves forsøgt at fremskaffe en ny medarbejder. Alt i alt må det konkluderes, at målinger på spredt stråling giver for ringe tællehastighed til at være praktisk anvendelig. Denne metode kan ikke konkurrerer med transmissionsmålinger, også selv om databehandlingen under visse omstændigheder kan gøres væsentlig simplere