Ny CO2 neutral bydel i Høje Taastrup

Energi afdelignen

Målet i dette projekt har været at vise, hvordan en ny bydel i Høje Taastrup kaldet ’’Gammelsø’’ kan gøres CO2-neutral, herunder at vise at fjernvarme kan indgå som et væsentligt element heri. Projektet har involveret relevante aktører i udviklingen af et energikoncept for bydelen. Energikonceptet blev siden lagt til grund for EU-finansiering til et 6-årigt demonstrationsprojekt, som skal fokusere på energitiltag i Hedehusene, Fløng og Gammelsø-området. Projektet har understøttet udviklingen af klimaplan og -politik i kommunen. Endelig har projektet resulteret i en række værktøjer og guidelines, som vil kunne bruges af tilsvarende projekter.

Projektbeskrivelse
I løbet af de næste 7 år er det Høje Taastrup Kommunes plan at etablere en helt ny bæredygtig bydel kaldet Vision Gammelsø" hvoraf første del har et areal på 0,6 mio. m2. Bebyggelsen vil fuldt udbygget rumme 2500 lavenergiboliger og ca. 80.000 m2 let erhverv. Sammensætningen af lavenergibygninger vil blive meget varieret fra 12-etagers højhuse over normalt etagebyggeri, tæt-lav bebyggelse, enfamiliehuse til passivhuse klasse 1+. Energiforsyningen til bygningerne i området tænkes udført med et nyt flerstrenget lavtemperatursystem, der kan udnytte synergi mellem erhverv og boliger og på optimal vis integrere brugen af vedvarende energikilder, overskudsvarme fra VEKS og polygeneration, bl.a. varmedrevne varmepumper og et segmentopdelt geotermisk lager. Projektets formål er at forberede, understøtte, demonstrere og dokumentere at denne bydel kan opføres CO2 neutralt - en såkaldt "Zero Carbon Community" som en prototype for fremtidens byudvikling. For at det kan lykkes, er der behov for i fase 1 at samle projektets aktører og tænke energi ind fra starten, stille funktionskrav og skabe inspiration og konsensus om fælles mål, udvikle delløsninger og det samlede koncept,- forud for fuldskala demonstration i fase 2 med anden finansiering
Resultater

Målet i dette projekt har været at vise, hvordan en ny bydel i Høje Taastrup kaldet ''Gammelsø'' kan gøres CO2-neutral, herunder at vise at fjernvarme i en udviklet form kan indgå som et væsentligt element heri. EFP projektet har været en katalysator i den kommunale proces for at udvikle Gammelsø området til en bæredygtig bydel. Projektet har i den sammnhæng involveret relevante aktører i udviklingen af et energikoncept for bydelen. Energikonceptet blev siden lagt til grund for en EU-ansøgning til CONCERTO programmet, til hvilken Høje Taastrup fik endelig støttebeviling i december 2009. Kommunen opnåede herigennem EU-finansiering til et 6-årigt demonstrationsprojekt ''ECO-Life'', som skal fukusere på energitiltag i Hedehusene, Fløng og Gammelsøområdet. Projektet gennemføres i samarbejde med en kommune i Litauen (Birstonas) og Belgien (Kortrijk). Herudover har EFP-projektet understøttet udviklingen af klimaplan og -politik i kommunen. I løbet af projektets levetid har kommunen således gennemført en lang række ambitiøse initiativer, som for en stor del er udsprunget af projektet og særligt det damarbejde, som projektet har medført. Herunder skal nævnes udarbejdelsen af en klimaplan, hvor ''ECO-Lif'' udgør et væsentligt element, afholdelse af klimatopmøde, termografering af kommunen og aftalae med Projekt Better Place og elbilfirmaet ChoosEV. Endelig har projektet resulteret i en række værktøjer og guidelines, som vil kunne bruges af tilsvarende projekter. Med udgangspunkt i foreløbigt ideoplæg for bydelen er der vurderet en række energikoncepter, som kan gøre bydelen CO2-neutral. Det primære fokus har været på varmeforsyningsen. Det anbefales, at der etableres et lavtemperatur fjernvarmenet, da en sådan løsning giver størst mulighed for at anvende overskudsvarme og vedvarende energikilder. Der er set nærmere på følgende tre energieffektive fjernvarmeløsninger: - Lokalt lavtemperatur fjernvarmenet med jord- og solvarme. - Lavtemperatur fjernvarmenet baseret på returvarme fra HTF/VEKS-systemet; - Lavtemperatur fjernvarmenet med varmedrevne varmepumper og solvarme. Alle tre løsninger er interessante. ''Returvarme-løsningen'' har mindst CO2-fortrængningspotentiale, men vil kræve en minimal investeringsomkostning i forhold til en regulær tilslutning til HTF's/VEKS's fjernvarmenet. Løsningen med varmedrevet varmepumper og et centralt solvarmeanlæg giver med de anvendte forudsætninger størst CO2-fortrængning og har en væsentlig lavere CO2-fortrængningspris end en løsning med central jord- og solvarme. Det anbefales derfor at løsningen med varmedrevet varmepumpe vurderes nærmere som en del af ECO-Life projektet. For på kort sigt at gøre bydelens energiforsyning CO2-neutral vil det være nødvendigt at installere vindmøller med en kapacitet på i alt ca. 6 MW, hvilket for det givne område på nuværende tidspunkt vil være den mest kosteffketive løsning - altså vil have den laveste CO2-fortrængningspris

Key figures

Periode:
2008 - 2011
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
1,12 mio.
Støttebeløb:
0,89 mio.
Støtteprocent:
44 %
Projektbudget:
2,02 mio.

Kategori

Oprindelig title
Ny CO2 neutral bydel med fremtidens integrerede fjernvarmesystem i Høje Taastrup - Fase 1: Forberedelse af demonstration
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
33033-0228

Deltagere

COWI A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Hummelshøj, Reto M
Adresse

Øvr. Partnere: Høje Taastrup Kommune; VEKS; Høje Taastrup Fjernvarme
Email
rmh@cowi.dk