Opgørelser af miljøeksternaliteter for energiproduktion

Afdelingen for Systemanalyse

Projektets formål er, på baggrund af analyser af eksisterende eksternalitetsopgørelser, at foretage en anbefaling af hvilke forudsætninger og methoder der kan/bør benyttes i fremtiden, for derved at sikre en mere ensartet monetarisering af miljøeksternaliteter for de enkelte fuel cycles.

Projektbeskrivelse
Projektets formål er, på baggrund af analyser af eksisterende eksternalitetsopgørelser, at foretage en anbefaling af hvilke forudsætninger og metoder der kan/bør benyttes i fremtiden, for derved at sikre en mere ensartet monetarisering af miljøeksternaliteter for de enkelte fuel cycles. Eksternalitetsopgørelser kan bl.a. indgå i vurderingen af hvilke energiteknologier, der af miljømæssige årsager bør udbygges med i fremtiden. Når forskellige studier fremkommer med forskellige resultater vanskeliggøres sådanne anvendelser. En anbefaling af metoder for mere ensartet opstilling af fremtidige eksternalitetsopgørelser og/eller en indsnævring af usikkerhedsniveauet for sådanne opgørelser kan bidrage til at disse bruges mere direkte som retningslinie for en udbygning. - Projektet vil indeholde følgende: 1) Oversigt over studier, der vil blive analyseret. 2) Detaljeret analyse af hvert studie med hensyn til forudsætninger og anvendt metode. 3) Beregning af et aktuelt case på basis af de forskellige studier. 4) Belysning af konsekvenserne ved anvendelse af forskellige forudsætninger og metoder. 5) Belysning af konsekvenserne ved beregning af eksternaliteter ud fra et top-down eller et bottom-up synspunkt. 6) Sammenstilling af benyttede forudsætninger og metoder samt konsekvenser for resultatet. 7) Afklaring af hvilke forudsætninger og metoder, der bør benyttes i fremtiden, på baggrund af de analyserede studier.
Resultater

Eksternalitetsopgørelser kan bl.a. indgå i vurderingen af hvilke energiteknologier, der af miljøhensyn bør udbygges med i fremtiden. Når forskellige studier fremkommer med forskellige resultater vanskeliggørs sådanne anvendelser. En anbefaling af metoder for mere ensartet opstilling af fremtidige eksternalitetsopgørelser eller en indsnævring af usikkerhedsniveauet for sådanne opgørelser kan bidrage til at disse kan bruges mere direkte som retningslinie for en udbygning. Projektet har beskrevet de forskellige parametre der værdisættes samt værdisætningsmetoder der anvendes i forskellige studier, og det er blevet analyseret hvorfor der i nogle tilfælde er stor forskel på eksternalitetsomkostningerne i forbindelse med den samme brændselscyklus i forskellige studier. Der er i projektet specielt blevet fokuseret på helbredseffekterne, der er dominerende i forbindelse med en brændselscyklus. 8 studier er blevet sammenlignet for at påvise hvor store forskelle der kan være i opgørelsen af eksternalitetsomkostningerne for den samme brændselscyklus. Sammenligningen påviser at eksternalitetsomkostningerne fra et enkelt studie ikke kan overføres umiddelbart til et andet studie for den samme brændselscyklus uden at kende forudsætningerne, hvilket er vigtigt at pointere, hvis eksternaliteter benyttes af politikere som et middel til sammenligning af energiteknologier eller af energiplanlægger i forbindelse med kapacitetsudbygning. 3 studier er blevet sammenlignet mere detaljeret, således at eksernalitetsomkostningerne er blevet opgjort for samme referenceværk ved at benytte spredningsmodeller, dose-response funktioner, påvirkninger og værdisætningsmetoder fra de respektive studier. Sammenliningen viser at følgende forhold har meget stor betydning: Påvirkninger inkluderet, valg af dose-response funktioner, valg af monetære værdier samt placering af anlæg. Projektet har illustreret hvilke forudsætninger der er vigtige at overveje for at indsnævre usikkerhedsniveauet for eksternalitetsopgørelser og for at sikre en mere ensartet opstilling af fremtidige eksternalitetsopgørelser

Key figures

Periode:
1997 - 1999
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,42 mio.
Støttebeløb:
0,67 mio.
Støtteprocent:
62 %
Projektbudget:
1,09 mio.

Kategori

Oprindelig title
Analyse af metodiske forskelle i opgørelser af miljøeksternaliteter for energiproduktion
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/97-0011

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Schleisner, Lotte
Adresse
Forskningscenter Risø. Afdelingen for Systemanalyse
P.O. Box 49
DK-4000 Roskilde, Denmark
Schleisner, Lotte (seniorforsker), 46774677,
Øvr. Partnere: