Opskalering af katalysator for brændselscelle
Elektrokatalysatorer er nøglen til høj ydeevne i udviklingen af polymer elektrolyt brændselsceller i kombination med vedvarende energikilder, f. eks. vindmøller. UPCAT projektet er dedikeret til at adressere problemer med katalysatorer, fra materialedesign og opskalering til brændselscelle anvendelser.
Brint og brændselsceller anses som en afgørende factor for udviklingen af et fremtidigt dansk elsystem baseret på vedvarende energikilder fra f.eks. vindmøller. Polymer elektrolyt brændselsceller, som har en række aktive danske partnere, nærmer sig en større markedsintroduktion. Yderligere forbedringer af ydeevne, pris og holdbarhed er afgørende for at fremme teknologien. UPCAT projektet adresserer alle disse punkter, med fokus på katalysatorer. Verdensledende forskning indenfor platin og ikke-platin baserede katalysatorer ved de danske universiteter overføres i projektet til fabrikation på industrielt niveau og til brændselscelle applikationer. Med en projekt sammensætning bestående af patentholdere, producenter og brugere, ønsker UPCAT at omsætte laboratorieresultater til konkurrencedygtige brændselsceller. Projektet ventes at styrke det danske førerposition indenfor forskningsområdet og industrien og at promoverer kommercialiseringen af brændselscelleteknologien.
UPCAT projektet har med støtte fra EUDP forbedret PEM brændselscelle teknologien på en række
områder (effektivitet, reducerede omkostninger, reducerede brugen af sjældne ressourcer herunder
platin samt forøget levetiden). Denne forbedring er opnået bl.a. på baggrund af udvikling i produktions
teknikker og anvendelse af innovative katalysatorer og nanopartikel legering mellem platin og sjældne
jordarter. Konsortiet overvejer yderligere test og demonstration af forbedringer til PEM brændselscelle
teknologien med støtte fra en ny ansøgningsrunde i EUDP regi. UPCAT er et projekt med fokus på forbedring af enkelte elementer af brændselscelleteknologien, hvorfor den kommercielle værdiskabelse ikke har været det primære fokus. Projektets resultater har dog været nyttige for DPS i forhold til videre kommercialisering af deres HTPEM brændselsceller. Den industrielle partner, EWI/IRD har fået en indsigt i produktionen af de anvendte materialer.
Key figures
Kategori
Dokumenter
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | ||
Syddansk Universitet | ||
DANISH POWER SYSTEMS ApS | ||
IRD Fuel Cells A/S | ||
Teknologisk Institut |