Optimering af 2. generations alkaline elektrolyse

Projektets formål har været at videreudvikle og optimere teknologien udviklet i et tidligere projekt "2. generation alkalisk elektrolyseapparat" fra laboratoriestadiet frem til en demonstrations enhed.
Projektbeskrivelse
Projektet vil omhandle optimering af en prototype på et 2. generations alkalisk elektrolyseanlæg, udviklet i forbindelse med et tidligere EUDP demonstrationsprojekt. Projektets mål er at videreudvikle elektrolyseanlægget, og i den forbindelse opdatere specifikationerne af det samlede anlæg, med fokus på installationskoncept, servicekoncept og brugerinterface. Der skal ligeledes arbejdes med godkendelsesprocedure, og standarder for installation i EU og U.S.A. Elektrolyseanlægget produktoptimeres, med fokus på stak og BOP. Herunder skal der overføres resultater opnået på enkelt celle-niveau, fra laboratoriet til nuværende elektrolysestak design, hvor målet er en virkningsgrad på 90 %. Samtidig øges arbejdstemperaturen for stakken til 100-150C. Optimering af BOP vil omhandle udvikling af nyt kredsløb til styring af elektrolytniveau, og tryk mellem brint og ilt siden. Stakkølingen og vandbehandling optimeres. Tørre og renseproces af brinten optimeres, herunder software til styring af de enkelte moduler. Den overordnede anlægsstyring optimeres, med hensyn til brugerinterface og sikkerhedskredsløb. Som afslutning på projektet bygges et demonstrationsanlæg
Resultater

Den vigtigste kommercielle betydning af dette projekt, er at projektet har givet undværlig viden og erfaring som indgår i udvikling af elektrolyseanlæg i MW størrelse.

MW elektrolyseanlæg er under udvikling og kommercialisering forventes fra 2017.

I løbet af projektet er elektrolyseanlægget blevet optimeret på flere punkter, herunder Balance of Plant (BOP), stak design, proces design, køling og kontroller. Nye koncepter for cirkulation af elektrolyt er blevet udviklet sammen med ny software til håndtering af systemtryk og vandbalance. Elektrolysestakken og elektroderne har nået næste udviklingsniveau med hensyn til effektivitet, holdbarhed, produktionsmetoder og godkendelser.

Udviklingen har resulteret i et elektrolyse anlæg, der er klar til demonstration med CE-godkendelser. Systemet er endnu ikke moden til kommercialisering. Specifikke udviklingsindsatser, herunder langtidstest og omkostningsreduktion, er nødvendige førend systemet kan kommercialiseres.

Vigtige nøgletal som er opnået i projektet:

  • System tryk 30 bar
  • Effektivitet af elektrolyse stak over 90% ved 80° C
  • Strømtæthed op til 300mA/cm2

Alle parametre er vigtige af hensyn til at opnå en høj samlet system effektivitet.

Key figures

Periode:
2011 - 2013
Bevillingsår:
2010
Egen finansiering:
1,69 mio.
Støttebeløb:
3,00 mio.
Støtteprocent:
64 %
Projektbudget:
4,68 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Journalnummer
64010-0419

Dokumenter

Deltagere

Green Hydrogen Systems A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Hydrogen Innovation and Research Center, HIRC 0.45 mio. 0.08 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.20 mio. 0.03 mio.
Green Hydrogen Systems A/S 2.36 mio. 1.57 mio.

Kontakt

Kontakperson
Krogsgaard Jensen, Jørgen
Adresse

GreenHydrogen.dk
Finsensvej 3
DK-7430 Ikast
www.greenhydrogen.dk
Krogsgaard Jensen, Jørgen , 41951612, jkj@greenhydrogen.dk
Øvr. Partnere: Hydrogen Innovation and Research Center (HIRC); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse (DTU Management)