Optimering af gulvvarme og varmepumpe systemer

Køle- og Varmepumpeteknik

Udvikling af styringssystemer til energieffektiv drift af kombinationen af husstandsvarmepumper og gulvvarmesystem. Styringssystemerne skal sikre den lavest mulige fremløbstemperatur fra varmepumpen, samt den mest optimale volumenstrøm gennem gulvvarmesystemet.

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at reducere forskellen mellem varmepumpers effektivitet målt ved akkrediterede test og den faktisk opnåede effektivitet, når varmepumperne er installeret.

Fremløbstemperaturen til varmeafgiversystemet er ofte sat for højt for at være helt sikker på at kunne levere tilstrækkelig med rumvarme. En for høj fremløbstemperatur leder til en lavere SCOP (årseffektivitet). Typisk reduceres COP (aktuel effektivitet) med 2-3 % for hver 1°C fremløbstemperaturen er højere end nødvendigt.

De fleste varmepumper styres ved hjælp af en simpel udetemperaturkompensering, som typisk ikke leder til en optimal fremløbstemperatur. En for høj fremløbstemperatur har også konsekvenser for varmeafgiversystemet. Volumenstrømmen gennem varmesystemet fluktuere, fordi åbning/lukning af  radiator/gulvarmeventilerne er ukoordineret. Jo højere fremløbstemperaturen er over det

optimale, jo mere fluktuerer volumenstrømmen. Dette får varmeafgivelsen fra varmepumpen til at fluktuere og leder derved til en yderligere reduktion i COP. Jo højere fluktuation des lavere COP. Indledende beregninger viser et teoretisk potentiale for forøgelse af varmepumpers COP på op til 15 % ved at optimere volumenstrømmen gennem varmesystemet. Formålet med projektet er at reducere ovennævnte problemer, så installerede varmepumper får den forventede effektivitet. Det vil blive gjort ved at udvikle kontrolenheder til varmepumper og varmeafgiversystemer for løbende over året at opnå en optimal fremløbstemperatur og volumenstrøm.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
2,55 mio.
Støttebeløb:
4,69 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
7,24 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64014-0548

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 2.32 mio. 1.25 mio.
Caverion 0.44 mio. 0.64 mio.
ROBERT BOSCH A/S 0.27 mio. 0.41 mio.
HALICON ApS 0.10 mio. 0.07 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 1.57 mio. 2.55 mio.