Partnerskabet Smart Energy Networks - forskning, udvikling, demonstration

Institut for Elektroteknologi

Det offentligt-private partnerskab Smart Energy Networks ønsker at understøtte de energipolitiske mål samt gode og bæredygtige vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. En optimal udnyttelse af ressourcerne skal opnås via strategisk planlægning for forskning i samt udvikling og demonstration af fremtidens integrerede og intelligente energisystemer.

Projektbeskrivelse
I forbindelse med udarbejdelsen af roadmap for Smart Grid i DK fandt de deltagende organisationer og institutioner, at det ville være hensigtsmæssigt at fortsætte samarbejdet i et offentligt-privat partnerskab, således at den planlægningsindsats, som roadmap” et repræsenterer, kunne blive videreudviklet og dække det fulde område for intelligente energisystemer med
teknologier og løsninger, der kan skabe fundament for en langsigtet, optimal og balanceret udvikling af det samlede energisystem.
Partnerskabets aktiviteter fokuseres på forskning, udvikling, innovation og demonstration af teknologier (FUD) og løsninger inden for dette område.
I samarbejdet vil indgå arbejde med en udvikling af partnerskabet hen imod skabelsen af et bredere fagligt grundlag, Smart Energy Networks, som omfatter alle typer af energisystemer, herunder samspillet mellem elsystemet, naturgassystemet, fjernvarmesystemet og transportsystemet samt mellem centrale og lokale systemer.
Partnerskabet vil:
I. Gennemføre analysearbejde i tilknytning til denne planlægning med deltagelse af relevante interessenter, herunder også den nævnte analyse af det faglige grundlag for partnerskabet.
2. Indgå i dialog med beslutningstagere i forsknings- og innovationssystemet om rammerne for FUD-aktiviteter.
3. Skabe en platform for koordination af udmøntningen af planlægningen i konkrete programmer og projekter med deltagelse af videninstitutioner og interessenter.
4. Gennemføre erfaringsopsamling og erfaringsudveksling i relation til planlægningen, f. eks. gennem statusrapporter. Der kan i denne forbindelse også tænkes gennemført erfaringsudveksling mellem igangværende FUD-aktiviteter og mellem danske og internationale aktiviteter
Resultater

Formålet med projektet har været, at klarlægge gevinsterne ved et integrereret energisystem, der fremmer
en omkostningseffektiv grøn omstilling af energisystemet. Partnerskabet mellem energiselskabernes brancheorganisationer,
industrien samt universiteter og GTS’er, der arbejder med el, varme, køling og gas, har
ledt til tre publikationer, som definerer et smart energi system og kommer med anbefalinger til den fremtidige
FUD indsats. Dermed bidrages til en begrebsafklaring og en tydeliggørelse af gevinsterne ved en integration
af forsyningsarterne. Endvidere er der udarbejdet analyse af, hvordan Danmark kan forblive et energiteknologisk
pionerland og, hvordan privat kapital tiltrækkes til energiindustrien.
Det forventes, at der i fremtiden vil være en større integration af de forskellige forsyningsarter el, varme, køling,
gas og vand. Dette forudsætter en styrket FUD-indsats, samt udvikling af nye forretningsmodeller og ny
regulering.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2013
Egen finansiering:
2,10 mio.
Støttebeløb:
2,10 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
4,20 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64013-0149

Dokumenter

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 2.10 mio. 2.10 mio.