PRIORITY - Forbedret indvinding fra danske nedre kridtreservoirer

PRIORITY forskningsprogrammet blev sat i gang for at tilvejebringe en forbedret videnskabelig basis for evaluering af mulighederne for øget udnyttelsesgrad af den lave produktivitet fra de Nedre Kridt reservoirer af Barremian og Aptian alder.

Projektbeskrivelse
Projektets formål er at skaffe en solid videnskabelig baggrundsviden om de lav-produktive Nedre Kridt kalkstensreservoirer af Barremian og Aptian alder, med henblik på en forbedret udnyttelse af olie og gas fra denne type reservoirer. Disse reservoirer er fundet i Valdemar feltet, Adda fundet og under Tyra og Roar felterne, ligesom de er fundet i boringer i den nordlige del af den danske Centralgrav. Mængderne af olie og gas akkumuleret i den Nedre Kridts kalksten er enorme og overstiger 1 milliard tønder. Udvindingen vanskeliggøres imidlertid af tynde reservoir intervaller og dårlige reservoir egenskaber. Det forventes, at man med et målrettet R and D project kan opnå en bedre forståelse af de forskellige Nedre Kridt reservoir typer og deres særlige egenskaber. Disse resultater vil forhåbentlig kunne bidrage til yderligere udnyttelse af Nedre Kridt kulbrinte fund og forekomster
Resultater

Afvigelser: PRIORITY programmet blev oprindeligt ansøgt og budgetteret som et 5 årigt projekt, der senere blev opdelt i et treårigt (EFP 97, budget 18 mio. DKK) og et toårigt (EFP 99, budget 12 mio. DKK). Den oprindelige ansøgning inkluderede kun projekter varetaget af GEUS og DTU. Under forløbet blev GEO og Institut for Geologi og Geoteknik (IGG, DTU) involveret i projektet. PRIORITY projektet blev ansøgt under forudsætninger, der efterfølgende er blevet ændret i form af styregruppe godkendelse af delprojekter. Godkendelsesproceduren har medført, at de oprindelige arbejdsområder er blevet justeret. De overordnede målsætninger har dog været gældende i hele projektets levetid. Projektets varighed var oprindelig planlagt til 5 år, men pga. en midlertidig afbrydelse i bevillingerne på et halvt år i 1999, blev projektets afslutning udsat med tilsvarende halvt år til midt 2002. PRIORITY forskningsprogrammet blev sat i gang for at tilvejebringe en forbedret videnskabelig basis for evaluering af mulighederne for øget udnyttelsesgrad af den lave produktivitet fra de Nedre Kridt reservoirer af Barremian og Aptian alder. Nedre KridtKridt reservoirer i den danske Centralgrav danner et vidtspredt kulbrinteplay. Fra de fleste brønde, der gennemborer Nedre Kridt karbonater, er der rapporteret fund, og den formodede volumen af olie og gas akkumuleret i de nedre kridtlag er betydelig. Der blev defineret fem primære forskningsmål for PRIORITY programmet: 1) Identificering og forudsigelse af zoner og områder med en høj oliemætning. 2) Forudsigelse af frakturzoner. 3) Beskrivelse og forudsigelse af vekselvirkningen mellem brønde og de omkringliggende bjergarter. 4) Udvikling af mere effektive indvindingsmetoder. 5) Udvikling og afprøvning af nyskabende metoder inden for rammerne af projektet. Forskningen er blevet udført på to fronter: Karakterisering af reservoir og Indvindingsprocesser. Bjergartsmekaniske studier har suppleret den geologiske model og øget den nuværende viden omkring produktionsaspekter. Da produktion fra Nedre Kridt reservoirer for tiden er begrænset til Valdamar feltet, blev forskningen fokuseret på dette felt. En bedre forståelse af Nedre Kridt lagfølgen og en forbedret viden omkring fordelingen af kulbrinter og sekundære produktionszoner (frakturzoner) i lagserien er opnået ud fra vurderinger af seismisk, image - og konventionelle logs, petrofysiske og geokemiske data fra Valdemar feltet. Erfaringerne fra Valdemar feltet er overført til Nedre Kridt karbonaterne generelt og de regionale aspekter er blevet vurderet. Omfanget af arbejdet udført under titlen `Indvindingsprocesser' inden for PRIORITY programmet gik ud på at studerer emner relateret til hydrocarbon produktion fra Nedre Kridt karbonaterne. I dette arbejde blev særlige indvindingsprocesser såvel som generelle fænomener relateret til flowet studeret. Resultaterne af arbejdet har været med til at give en bedre forståelse af flow processerne i Nedre Kridt karbonater. Denne viden giver en forbedret baggrund for den beslutningstagningsproces, der er forbundet med udvikling og udnyttelse af de tilstedeværende reservoirer. Dette multi-disciplinære forskningsprojekt har skabt et gunstigt samarbejde mellem forskningsinstitutionerne og har ført til resultater, der ligger uden for de enkeltes institutioners formåen. PRIORITY har vist at samarbejde og videnskabelig integration mellem forskellige organisationer og tekniske discipliner er nøglen til succes for en lang række forskningsprogrammer. Hovedresultaterne og konklusionerne, der er fremkommet gennem PRIORITY programmet, er tilgængelige i et stort antal rapporter

Key figures

Periode:
2000 - 2001
Bevillingsår:
1999
Egen finansiering:
8,00 mio.
Støttebeløb:
4,00 mio.
Støtteprocent:
33 %
Projektbudget:
12,00 mio.

Kategori

Oprindelig title
PRIORITY - Forbedret indvinding fra danske nedre kridtreservoirer
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
1313/99-0009

Deltagere

Rambøll (Main Responsible)

Kontakt

Kontakperson
Jørgensen, Per
Adresse
RAMBØLL. Integrerede olie/gasprojekter
Teknikkerbyen 31
DK-2830 Virum, Denmark
Christensen, Niels Peter (GEUS); Projektleder: Jørgensen, Per , 45988776, peja@ramboll.dk
Øvr. Partnere: Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser (GEUS); Danmarks Tekniske Universitet. Institut for Kemiteknik; Mærsk Olie og Gas AS