Program for energieffektive skoler, fase 3
Hovedformålet med fase 3 var at bearbejde resultaterne fra de første to faser til en praktisk anvendelig form, som direkte kan udnyttes af de projekterende i de kommende års skolebyggeri. Der er udarbejdet en anvisning, og denne er tænkt til brug ved planlægning og projektering af energieffektive skoler med gode fysiske rammer.
Projektet udgør 3. og sidste fase i 'Program for energieffektive skoler'. Hovedformålet med fase 3 var at bearbejde resultaterne fra de første to faser til en praktisk anvendelig form, som direkte kan udnyttes af de projekterende i de kommende års skolebyggeri. Der er udarbejdet en anvisning, og denne er tænkt til brug ved planlægning og projektering af energieffektive skoler med gode fysiske rammer. Anvisningen giver en helhedsforståelse for nogle af de mange emner, som kommer i spil ved projektering af en skole. Anvisningen retter sig mod beslutningstagere, skoleledere, medarbejdere og de rådgivere/projekterende, som i samarbejde skal planlægge og projektere en større ombygning eller nybygning ved en skole. Hensigten med anvisningen er at give deltagerne i denne proces en bred og fælles baggrund for at forstå helheden, kommunikere indbyrdes og træffe beslutninger. De enkelte afsnit indeholder derfor ikke en detaljeret projekteringsvejledning, men derimod en overordnet beskrivelse af de emner, som det er vigtigt at parterne diskuterer og forholder sig til i et godt samarbejde. Det er således ikke meningen, at 'ventilationseksperten' kun skal læse ventilationsafsnittet - han/hun bør måske derimod især koncentrere sig om de øvrige afsnit, for eksempel belysning eller det indledende afsnit om kravene til skolens bygninger. Fokus i anvisningen er lagt på de emner, som erfaringsmæssigt giver problemer eller unødvendigt stort energiforbrug - ofte på grund af manglende koordinering mellem forskellige hensyn, eller brugerrepræsentanternes manglende indsigt i baggrunden for beslutninger. Tilsvarende er anvisningen koncentreret om normalklasserum - dels på grund af omfanget og dels fordi erfaringer og beslutninger herfra kan overføres til de fleste andre rumtyper på skolerne, fx lærerrum og kontorer. Til gengæld indeholder anvisningen ikke de emner, som erfaringsmæssigt ikke giver de store problemer i projekteringen eller udførelsen, for eksempel radiatoranlæg. Der er gjort en særlig indsats for at beskrive løsninger, som gør det muligt at nedsætte energiforbruget til belysning og ventilation og samtidig skabe et sundt indeklima. I anvisningen er der desuden et kapitel, som beskriver, hvordan man kan opnå bedre og mere tidssvarende lydforhold i skoler. I bestræbelserne på at projektere en god skole vil man ofte støde på modstridende hensyn. Under planlægningen og projekteringen er det derfor afgørende, at man er i stand til at afveje sådanne modstridende hensyn, således at helhedsoplevelsen af lyd, lys og luft i det færdige skolebyggeri kommer til at understøtte skolens aktiviteter, samtidig med at skolens energiforbrug er lavt. For at gøre det lettere for den projekterende at overskue overensstemmelser og konflikter i projekteringen, er der i anvisningens afsluttende kapitel foretaget en sammenstilling af modstridende hensyn i projekteringen. I projektet er inddraget erfaringer fra deltagelsen i IEA Annex 36: Retrofitting in Educational Buildings. Rapporteringen af Annex 36 er sket i afslutningsskemaet for fase 2. Sideløbende har der været etableret et samarbejde med RIA med det formål at følge og indsamle erfaringer fra projekteringen af en helt ny skole
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
Cenergia Energy Consultants | ||
Københavns Kommune |
Kontakt
Dr. Neergaards Vej 15
DK-2970 Hørsholm, Denmark
Engelund Thomsen, Kirsten (seniorforsker), 45865533, ket@byogbyg.dk
Øvr. Partnere: Cenergia ApS; RIA - Rådgivende Ingeniører og Arkitekter. København Kommune