Sikker og effektiv lagring af CO2

Projektet SHARP Storage har til formål at accelerere sikker og effektiv lagring af CO2 i offshore geologiske formationer ved at udvikle: 1) værktøjer til at vurdere risikoen for lækage af gas eller inducerede jordskælv i reservoirer, hvor der potentielt kan lagres CO2, 2) bedre metoder til monitering af gastryk og mikrojordskælv i reservoiret.

Projektbeskrivelse

Hovedmålet med SHARP Storage-projektet er at give operatører inden for CO2-lagring med forbedrede teknikker til at vurdere og monitere risikoen for inducerede jordskælv og lækage af gas. Dette vil blive opnået gennem optimering og integration af observationer og modeller af spændingsfeltet i undergrunden, bjergartsmekanik og jordskælvsaktivitet.

Projektkonsortiet involverer 16 partnere fra forskning og industri i Norge, Storbritannien, Danmark, Holland og Indien. Forskningen og udviklingen vil blive udført i fem tæt forbundne arbejdspakker (WP'er): Udviklingen af værktøjerne til monitering (WP4) og risikovurdering (WP5) vil være baseret på bassin-skala geomekaniske modeller af udviklingen af spændingsfeltet i undergrunden (WP1), forbedret viden om det nuværende spændingsfelt i Nordsøen (WP2) og konstitutive modeller af reservoir- og sejlbjergart fra bjergartsmekaniske eksperimenter (WP3).

Forskningsaktiviteterne vil være fokuseret på udviklingsprojekter inden for CO2-lagring i partnerlandene, herunder to potentielle reservoirer til CO2-lagring i Danmark: 1) Hanstholm saline akvifer og 2) det udtømte Nini West-felt. Resultatanvendelsen af arbejdet vil blive sikret gennem den integrerede industrideltagelse i konsortiet.

Key figures

Periode:
2021 - 2024
Bevillingsår:
2021
Egen finansiering:
1,00 mio.
Støttebeløb:
4,50 mio.
Støtteprocent:
82 %
Projektbudget:
5,50 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Smart Grid og systemer
Keywords
CCUS
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64021-2050

Deltagere

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 4.50 mio. 0.50 mio.
INEOS E&P A/S 0.28 mio.
Wintershall Dea 0.22 mio.

Kontakt

Kontakperson
Marie Keiding
Adresse

Øster Voldgade 10,
1350 København K
Tlf.: 38142000

Email
geus@geus.dk