Solvarmeanlægs energibesparelser, fase 2

Institut for Byggeri og Anlæg (DTU Byg)

DTU har i dette projekt analyseret en række solvarmeanlæg og undersøgt, hvor store energibesparelser, der kan opnås med forskellige anlæg, huse og energisystemer. Projektet viser, at de årlige energibesparelser for nye solvarmeanlæg i en familiehuse er høje: mellem 300 og 2.090 kWh pr. m2 solfanger.

Projektbeskrivelse
I sommeren 2007 bevilgede Energistyrelsen midler til projektet Solvarmeanlægs energibesparelser. I dette projekt blev solfangerfabrikanter indbudt til at opføre state of the art solvarmeanlæg til enfamiliehuse i DTU BYG's prøvestand for solvarmeanlæg. I efteråret 2007 blev der opført solvarmeanlæg fra Velux A/S, Batec A/S og Thermo-Sol i prøvestanden. Der var både tale om solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning og til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. I prøvestanden gennemføres målinger af ydelsen af anlæggene og simuleringsmodeller, der kan beregne anlæggenes årlige ydelser, valideres ved hjælp af målingerne. Der gennemføres beregninger af anlæggenes årlige ydelser med de validerede modeller, og der vil blive foretaget en række beregninger med ændrede udformninger af anlæggene. Herved kan fabrikanterne blive inspireret til udvikling af forbedrede anlæg. Der afholdes herefter en række informationsmøder på DTU for interesserede borgere. På møderne informeres der om solvarmeanlæg, om projektet og om de energibesparelser der kan opnås med solvarmeanlæg. De tre fabrikanter deltager ved møderne, og de afprøvede solvarmeanlæg fremvises. På den måde kan interesserede borgere komme i kontakt med fabrikanter og forskere og samtidig se forskelligt udformede solvarmeanlæg. Nærværende projekt, Solvarmeanlægs energibesparelser, fase 2 vil følge op på informationsmøderne, som forhåbentlig skaber så god en kontakt mellem potentielle solvarmekøbere og fabrikanterne at der vil blive opført en række solvarmeanlæg med forskellige udformninger og størrelser. Køberne af anlæggene kan fra projektet få en beskeden økonomisk støtte til installationen hvis køberne oplyser deres hidtidige og kommende energiforbrug for årene før installationen og for perioden efter installationen. På denne måde kan der opnås viden om hvor store energibesparelser, der opnås i praksis for et stort antal solvarmeanlæg med forskellige udformninger. Resultaterne analyseres og der udarbejdes retningslinier for hvorledes energibesparelserne for solvarmeanlæg kan bestemmes for forskellige solvarmeanlæg, huse og energisystemer
Resultater

Projektets formål er at bestemme energibesparelsen for nye solvarmeanlæg i enfamiliehuse. Årlige energibesparelser er bestemt for en række nye solvarmeanlæg i enfamiliehuse. Solvarmeanlæggene er fra Velux Danmark A/S, Sonnnenkraft Scandinavia A/S og Batec Solvarme A/S. Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning og solvarmeanlæg til kombineret brugsvands- og rumopvarmning indgår i undersøgelserne. Husene har forskellige supplerende energianlæg: Naturgaskedel, oliefyr, elvarme og fjemvarme. Nogle af husene har flere forskellige supplerende energianlæg i form af yderligere en brændeovn eller varmepumpe. Solvarmeanlæggenes størrelser varierer mellem 1,83 m2 og 9,28 m2. Nogle af solvarmeanlæggene er baseret pa energiunits med en indbygget ny naturgaskedel og et varmelager til solvarmeanlægget. De fleste af solvarmeanlæggene benytter husets eksisterende energianlæg som supplerende energianlæg. De årlige energibesparelser for husene, hvor den eneste ændring i huset er installationen af solvarmeanlægget, varierer mellem 300 kWh pr. m2 solfanger og 1300 kWh pr. m2 solfanger. Den gennemsnitlige årlige energibesparelse er ca. 670 kWh pr. m2 solfanger for disse solvarmeanlæg. Energibesparelsens størrelse pr m2 solfanger afhænger hverken af solvarmeanlægstype, den supplerende energikilde, solfangerfabrikat, solfangerareal, solfangertype, solfangerhældning eller solfangerorientering. Heller ikke husets energiforbrug og lokalitet spiller nogen rolle. De årlige energibesparelser for husene, hvor solvarmeanlægget blev installeret samtidig med en ny naturgaskedel, varierer mellem 790 kWh pr. m2 solfanger og 2090 kWh pr. m2 solfanger. Den gennemsnitlige årlige energibesparelse er ca. 1520 kWh pr. m2 solfanger for disse solvarmeanlæg. Heller ikke for disse solvarmeanlæg afhænger energibesparelsen af solvarmeanlægstype, den supplerende energikilde, solfangerfabrikat, solfangerareal, solfangertype, solfangerhældning, solfangerorientering, husets energiforbrug eller husets lokalitet. De årlige energibesparelser for nye solvarmeanlæg i enfamiliehuse er altså meget høje, mellem 300 kWh pr. m2 solfanger og 2090 kWh pr. m2 solfanger. Hvis husets eksisterende energianlæg benyttes som back-up energianlæg for solvarmeanlægget opnås typiske årlige besparelser på mellem 500 kWh pr. m2 solfanger og 800 kWh pr. m2 solfanger. Installeres der en ny naturgaskedel samtidig med solvarmeanlægget opnås typiske årlige energibesparelser på mellem 1000 kWh pr. m2 solfanger og 2000 kWh pr. m2 solfanger. Energibesparelseme for solvarmeanlæggene er højere end normalt antaget og på højde med de energibesparelser, som tidligere er dokumenteret for svenske solvarmeanlæg

Key figures

Periode:
2008 - 2010
Bevillingsår:
2007
Egen finansiering:
0,00 mio.
Støttebeløb:
0,80 mio.
Støtteprocent:
100 %
Projektbudget:
0,80 mio.

Kategori

Oprindelig title
Solvarmeanlægs energibesparelser, fase 2
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
33033-0216

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Simon Furbo
Adresse

Øvr. Partnere: