Store elvarmepumper til fjernvarme (SVAF) - Fase 2
Formålet er at øge anvendelsen af store eldrevne varmepumper i fjernvarmesystemet gennem industrielt samarbejde, forskning og demonstration. Projektet er anden fase af et projekt, som indeholder investeringer i store varmepumper etableret for at demonstrere optimalt design, smart systemintegration, omkostningseffektivitet og klimafordele.
Store eldrevne varmepumper (VP) forventes at blive centrale i udviklingen mod CO2-neutrale fjernvarme (FV) systemer. VPerne kan udgøre et væsentligt supplement til varmeproduktion baseret på biomasse og kan endvidere understøtte integrationen af vindkraft i det overordnede energisystem.
Store VPer står dog over for en række barrierer, som forhindrer en større udbredelse. En hovedbarriere er rentabiliteten af investeringerne – især i områder med lave alternative varmeomkostninger som i Hovedstadsområdet. Også mangel på viden og driftserfaringer, specielt vedrørende store VPer baseret på naturlige kølemidler (krævet ved lov i Danmark) og som leverer varme over 70 grader, er vigtigt.
Dette projekt adresserer hovedbarriererne med henblik på at accelerere anvendelsen af VPer baseret på naturlige kølemidler ved udvikling af optimerede VPer til systemintegration med forbedret omkostningseffektivitet og med potentiale for opskalering til 50-100 MW.
Det overordnede projekt består af tre faser. Formålet med nærværende Fase 2 projekt er at udvikle, etablere og teste to eldrevne 5 MW VP baseret på:
-
Geotermi (placeret ved eksisterende geotermiboring på Amagerværket)
-
Havvand og spildevand (placeret ved Sjællandsbroens pumpestation)
Hovedstadens FV-selskaber står over for beslutninger om investeringer i geotermi på 1,5 mia. kr. i løbet af de næste 5-10 år. Geotermi er dog forbundet med høje tekniske og økonomiske risici og derfor er det relevant også at teste andre varmekilder. Projektet rummer nøgleaktører fra hele værdikæden, og sikre dermed et højt kompetenceniveau og engagement i at få kommercialiseret teknologien.
Læs mere her.
Key figures
Kategori
Deltagere
Partner | Tilskud | Eget bidrag |
---|---|---|
HOFOR A/S | 5.81 mio. | 30.64 mio. |
Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR) | 3.24 mio. | 26.79 mio. |
VEKS A/S | 3.24 mio. | 26.79 mio. |
Innoterm A/S | 1.95 mio. | 1.30 mio. |
DANSK MILJØ & ENERGISTYRING A/S | 1.19 mio. | 0.79 mio. |
Alfa Laval Aalborg A/S | 0.13 mio. | 0.20 mio. |
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) | 4.10 mio. | 0.56 mio. |