Sun Charge

Projektets formal er at udvikle og demonstrere en løsning til hurtigladning af elbiler med lokalt produceret el. Dette vil spare store investeringer i udvidelse af elnettet, særligt i områder hvor elnettet i dag ikke kan understøtte de store strømkrav der er til hurtigladning af elbiler.

Projektbeskrivelse

Projektet vil demonstrere en ny teknologi til termisk lagring af for eksempel termisk solenergi til brug for lokal on-demand strømproduktion til hurtigladning af elbiler.
Det nye i denne teknologi er metoden til opladning/afladning af det termiske lager, der foregår ved hhv kondensation og fordampning af en fluid. Det termiske lager selv består af lav-pris materialer såsom sten.
Teknologien skal bruges på fjernvarmecentraler hvor spildvarmen fra varme til strøm konverteringsprocessen kan bruges til at forsyne fjernvarmenettet.
Arbejdet kan inddeles i forskellige områder såsom opladnings/afladningssytemer, termisk fluid optimering, varmelager materiale og strømproduktion/systemegenskaber. Hvert område vil blive ledet af en ekspert inden for området.
Nuværende status er at de fleste enkelt-komponenter virker på et fundamentalt niveau (typisk demonstreret i andre anvendelser), og fremskridtet som dette projekt skal skabe er en demonstration på system niveau hvor alle komponenter skal tilpasses hinanden. Projektets mål er at demonstrere et system der kan oplades med energi, at energien kan gemmes i 24 timer, og kan aflades med en effekt på mindst 150 kW el i mindst 5 minutter.

Resultater

Projektet er søgt under en særpulje for udvikling og demonstration på transportområdet, som fokuserede på udvikling og demonstration og clean tech-løsninger til transportsektoren. Projektet har været nødsaget til at undlade at producere el fra systemet grundet leveringsproblemer af dampturbinen og generator fra Siemens. El-effekten er derfor eftervist igennem analyser af den afgivne dampmængde og genererede trykfald. Anlægget har ej heller været tilkoblet direkte til et CSP-anlæg som angivet i projektansøgningen. Lokationen for solfeltet, hvor teknologien skulle demonstreres blev forsinket og rykket til Møn grundet forhold uden for konsortiets indflydelse, jordtilgængelighed og villighed fra lokale landmænd til at sælge/leje jord til E.On. Konsekvensen af denne forsinkelse og flytning har i praksis betydet, at konsortiet har været nødt til at lave en lokal demonstration af selve lageret + input/output systemer, og dermed først demonstrere højtemperatur solfeltsdrift og opladningen af varmelageret separat. Planen er, at når disse to ting er demonstreret separat, vil der blive opbygget et endeligt lager ved et relevant solfelt med højtemperatur drift. Ansøger har dog formået at vise anvendelsen af varmelageret og opnået nogle resultater, der åbner op for nye anvendelsesområder i industrivirksomheder, hvilket er et positivt resultat. Ansøger har igangsat et udviklingsarbejde i forhold til at forfølge denne forretningsmulighed. Selve funktionaliteten af stenlageret er ligeledes blev eftervist og danner grundlag for Projekt Rock Store 64020-2016. Det fremgår af projektrapport mv., at Heliac har lært meget af dette projekt, og også fået overbevist en stor gruppe investorer om de kommercielle muligheder i virksomhedens løsninger.

Key figures

Periode:
2017 - 2021
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
5,21 mio.
Støttebeløb:
7,49 mio.
Støtteprocent:
59 %
Projektbudget:
12,70 mio.

Kategori

Oprindelig title
Sun Charge
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64017-0702

Deltagere

Heliac (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Heliac 3.90 mio. 2.01 mio.
Siemens A/S 0.80 mio. 1.20 mio.
Aalborg CSP A/S 0.75 mio. 0.75 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.89 mio. 0.10 mio.
E.ON DANMARK A/S 1.15 mio. 2.01 mio.

Kontakt

Kontakperson
Henrik Pranov
Adresse

Savsvinget 4

2970 Hørsholm