Undervisning om energi - børns rolle og handlemuligheder

Projektet har et særligt fokus på de aktører uden for skolen, der på forskellig vis søger at sætte energi på dagsorden i skolen. Der opstilles teoretiske kriterier og perspektiver for en handlingsorienteret undervisning om energi med afsæt i følgende tematiseringer: aktørperspektivet som metodisk tilgang, energiområdet som et stort teknologisk system, demokrati og deltagelse, undervisning om energi som et fagligt kundskabsområde og endelig handling og handlekompetence. Herved opstilles en tværfaglig ramme, der kan danne afsæt for diskussion og udvikling af undervisning om energi. Projektet tegner et bredt billede af de eksterne aktører og deres perspektiver, og herunder analyseres en række eksterne aktørers kriterier for god undervisning om energi. Projektet rummer desuden syv casestudier af centrale eksterne aktørers undervisning, der beskrives og analyseres mht. til kundskabsområder, handling og deltagelse og samarbejde mellem skoler og de eksterne aktører. En overordnet konklusion er, at handlingsorienteringen i undervisning om energi i stor udstrækning har karakter af adfærdsmodificering, således at elevernes indlæring af gode energivaner dominerer i forhold til elevernes dannelse til handlekompetente aktører. Projektet giver et værdifuldt indblik i de komplekse vilkår - og barrierer og muligheder - der knytter sig til at styrke handlingsorienteringen i undervisningen. Elevernes deltagelse fremstår som et særligt problemfelt, som projektet har belyst. På den baggrund opstilles en model for pædagogiske tilgange til handlingsorienteret undervisning om i energi, der tager afsæt i en skelnen mellem politisk dannelse og tilpasning. Modellen inddrager udviklingen af netværkssamfundet og governance styring, der rummer udfordringer til folkeskolens arbejde med dannelse. Dette eksemplificeres blandt andet med afsæt i forbrug som handlingsfelt. Samarbejde mellem eksterne aktører og skolen vurderes til at rumme et stort potentiale for en handlingsorienteret undervisning. Projektet peger imidlertid på en række problemstillinger i relationerne mellem skolen og de eksterne, således at dette potentiale ikke udnyttes tilstrækkeligt. Der er mange eksterne aktører, der på meget forskellig vis søger samarbejde med skolerne. Deres tilbud konstrueres som undervisning, men undersøgelsen peger på, at de må forstås som partsindlæg rettet mod bestemte 'sager' fx energibesparelser, profilering af virksomheder og styrkelse af interessen for naturfag. Projektet peger samtidig på en 'shopping-relation' mellem skolen og eksterne aktører, der bl.a. kommer til udtryk i, at de eksterne tilbyder 'færdige pakker' til skolen, der lever op til lærernes behov for direkte at kunne relatere tilbudet til læseplaner og lignende krav. Denne shopping-relation er en barriere for en handlingsorienteret undervisning, idet eleverne derved ikke får mulighed for at komme i en reel dialog med de eksterne aktører. Projektet peger således på det paradoks, at mange skoler bruger eksterne aktørers tilbud som ekstra ressourcer til undervisningen selv om det egentlig kræver yderligere ressourcer at kunne indgå i et godt samarbejde. Den byplanfaglige og den miljødidaktiske forskning, som indgår i projektet har begge taget afsæt i og udviklet de nøglebegreber som karakteriserer projektet: bæredygtig udvikling, demokrati og deltagelse, handlekompetence og handling samt samarbejde. I projektet udvikles således en tværfaglig begrebsmæssig ramme, som går på tværs af de respektive faglige tilgange