Vindenergi i koldt klima –IEA Task 19

Vindmøller der er opstillet i koldt klima kan lide et produktionstab på grund af is på vingerne. Desuden kan is der falder ned udgøre en sikkerhedsrisiko for mennesker. Dette projekt bidrager til at løse udfordringer ved at fremme det internationale samarbejde på området og derigennem løse disse udfordringer ved at fremme udvikling af løsninger og udstyr der muliggør drift af vindmøller i egne med kold klima.

Projektbeskrivelse

Vindmøller der opererer under forhold med isdannelse lider af produktionstab og større mekaniske belastninger og kan være uden for grænserne for drift af standard vindmøller, hvilket øger risikoen for mekaniske fejl og deraf følgende økonomisk tab. For at undgå at standse møllerne har vindmølle producenterne udviklet tekniske løsninger afisning af vindmøllerne og derved tillade drift ved lave temperaturer og perioder med isdannelse.

Formålet med dette projekt er at bidrage til udvikling af koldt klima teknologi og fremme anvendelsen af dansk vindteknologi i sådanne egne genne, deltagelse i IEA Task 19.

Arbejdet er organiseret i 5 arbejdspakker (WP´s): WP0: koordinering; WP1 Opdatering af markedsundersøgelse; WP2: Behandling/præsentation af data og analyser; WP3: National disseminering; WP: Bidrag til IEA rapportering.

I WP1 vil markedsstudiet blive opdateret. Den anden arbejdspakke består af fire opgaver vedrørende de vigtigste forskningsområder: kast af is-stykker (sikkerhed for mennesker), bestemmelse af usikkerheder i forbindelse med is, en opdateret metode til detektering af is ud fra SCADA data samt belastning fra is. Resultaterne vil blive fremlagt på seks Task 19 workshops og danne grundlag for anbefalinger og rapporter.

Resultater

Formålet med projektet var at bidrage til udviklingen og udbredelsen af ny teknologi samt fremme nye anvendelser for dansk teknologi til vindenergi i koldt klima. Task 19 arbejdet resulterede i en række rapporter og anbefalinger, hvilket har været vigtige input til standardiseringsarbejdet inden for dette område. DTU har derudover arbejdet på at forberede deres software til at forudsige is-tab i en vindmøllepark, hvilket kan bruges bredt i vind-branchen til bedre at kunne kvantificere risici forbundet med is-tab. Overordnet bidrager Task 19 gruppens arbejde til at øge vindkraftens konkurrenceevne i koldt klima og derigennem at fremme erstatningen af fossile brændsler med vedvarende energi. I projektperioden 2016-19 har Task 19 gruppens medlemmer deltaget i ti møder og konferencer.

Key figures

Periode:
2016 - 2019
Bevillingsår:
2016
Egen finansiering:
0,14 mio.
Støttebeløb:
1,22 mio.
Støtteprocent:
90 %
Projektbudget:
1,35 mio.

Kategori

Oprindelig title
Vindenergi i koldt klima –IEA Task 19
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Vind
Projekttype
IEA
Journalnummer
64016-0077

Dokumenter

Deltagere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.35 mio. 0.14 mio.

Kontakt

Kontakperson
Niels-Erik Clausen
Adresse

bygn 118 Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde

Email
necl@dtu.dk